fredag den 30. november 2012

2 hjemmedage sammen med mor

Siden i går morges, har Thomas være i Spanien for at arbejde. 
Det betyder, at jeg tog chancen og holdt Silas hjemme, så slap jeg nemlig for, at aflevere ham tidligt i dagpleje på cykel i frostvejr og hente igen, så kunne vi nemlig hygge herhjemme begge to og sove længe :)
Sove længe, det gjorde vi så også, Silas præsterede at sove til kl. 8:45 torsdag morgen, og 8:30 her til morgen.

Dagen i går, blev brugt på at stene i sofaen og læse bøger under fars dyne den første time. Derefter blev der spist morgenmad og ryddet lidt op. Derefter så vi lidt fjernsyn og legede. Silas blev puttet til middagslur, og jeg slappede lidt af på langs i sofaen.
Da Silas vågnede stod den på eftermiddagsmad, og derefter gik vi en tur udenfor, det blev dog en ret hurtigt tur på 20 min. Over på legepladsen og gynge og en lille gåtur. Var simpelthen for koldt. Jeg skal snart have mine overtræksbukser på udenfor :/

Lidt i 17 cyklede vi ned på lægehuset, det skulle jeg have mit andet vaccinestik. Så Silas fik lov at lege lidt, og tog det pænt da mor blev stukket, hehe.
Så stod den på aftensmad og hygge da vi kom hjem. Ved puttetid kl. 20, var jeg sååå smadret i hele kroppen. At at være på det meste af dagen, og holde mig oppe. Hele min lænd var hævet da han røg i seng. Men det værste var, at han ikke faldt til ro før kl 22:30. Ved ikke hvad der gik galt.
Heldigvis vågnede han kun 3 gange i nat, men Misty vækkede mig 5 gange, så det er rundt regnet ca. 1 gang i timen. :(

Det betød så også, at efter morgenmad her til morgen, der tog jeg en powernap på 20 min i sofaen mens Silas så "Special agent Oso" på TV.  Dagen i dag er gået med at følge vores robotstøvsuger Botte rundt i hele huset. Silas sagde endda "Bodde" og pegede på den :)
Han forstod også godt, at han ikke måtte stå foran den når den kom, da den så ikke kunne støvsuge. Så hver gang den kom i nærheden af ham, så kravlede han væk, eller satte sig i mit skød på gulvet så vi kunne kigge på ham. (JA! Det ER fascinerende at se ham støvsuge!) :)

Silas var også super dygtig på flere måder i dag. Når Misty stod ved hoveddøren og Miavede, så spurgte jeg Silas, om han ville åbne døren og lukke hende ud. Hele to gange gik han ud, åbnede døren, så hende smutte ud, og lukkede efter hende. En gang den anden vej, hvor han lukkede hende ind. :)

Vi kiggede også i en ny fotobog jeg har fået lavet. "Silas 1-2 år" hedder den. Et helt år samlet med billeder af Silas. Kunne ikke begrænse mig til mindre end 80 sider ca. Men sådan er jeg :)
Silas og jeg sad og kiggede i den, og han sagde SÅ mange ord. 
"kage", "bil", "mama(mor), "pa"(far), "momo"(mormor), "traktor", "bisy"(Misty) "av av, varm"(når der var et billede af et bål) osv. Er vildt sjovt at se ham reagere på billederne, fordi han kan genkende sit legetøj og folk :)

Her til aften, har jeg måtte putte Silas allerede kl 19, han var simpelhen for træt, gned sig i øjnene det bette pus, og han har ikke sagt en lyd siden.
Det passer også mig fint, har knaldhamrende hovedpine, så venter bare på pillerne virker. 

Også glæder jeg mig til at se min elskede mand når han kommer hjem i aften kl 22 ca :)

Silas glæder sig også til at se sin far. Siden i går, har han peget på hans plads i køkkenet under alle måltider og spurgt efter ham. Været ude ved døren når han hørte lyde, fordi det kunne være far der kom hjem. Bare spurgt efter ham hele tiden, han skal nok blive glad for at se ham i morgen tidlig :)

 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...