onsdag den 1. januar 2014

Opsamling på opskrifter

Den sidste måneds tid, er jeg kommet lidt bagud med opdatering af nye madretter.
Vi er stødt på en del, som alligevel ikke er faldet i vores smag, så lysten til at skrive om dem, har ikke lige været der.
Alligevel synes jeg det er synd at snyde jer for at prøve dem af, jeg har jo valgt dem fordi jeg følte de havde et potentiale til at være gode retter.
Så her er en liste over de retter som jeg har lavet, som jeg ikke vil lave den store beskrivelse omkring. Under hver af dem, finder i da et link, så i kan prøve dem af hvis i har lyst.

Den første er:

Asian Orange Chicken 

En asiatisk ret med kylling og ris.
Den blev desværre meget syrlig i smagen, og faldt derfor udenfor vores smagsinteresser.
Dog er manden vild med kyllingerne, som han siger smager meget som kyllingenuggets, så han ville gerne gemme opskriften blot for disse.

3 ud af 5 stjerner pga kyllingen
Opskriften finder du HER


Cowboy Skillet Casserole

Kræver 2 opskrifter, en til fyldet og en til brødet øverst.
Fyldet består af oksekød, løg, peberfrugt, baked beans, fajita mix, æg og mælk.
Brødet er et majsbrød, og jeg lavede opskriften fra bunden. 
Brødet blev ALT for dominerende (hævede pænt meget). Smagen i det hele taget var lidt kedelig.

2 ud af 5 stjerner
Opskriften på fyldet finder du HER
Opskriften på brødet HER

 
Mousaka med kartofler - uden aubergine

Vi er ikke så vilde med aubergine, med mindre de er i mindre tern i en sammenkogt ret.
Så har ledt efter en mousaka opskrift fra bunden uden aubergine, desværre lader det til at jeg må lede videre lidt endnu.
På trods af det store indehold af ingredienser, var den faktisk ikke så smagsfuld som håbet på.
Æggene havde en mere ødelæggene effekt i retten end gavn.

3 ud af 5 stjerner
Opskriften funder du HER

World's Best Lasagna

Hold fest den lyder lækker når man går ingredienserne igennem, men den skuffer mindst lige så meget i sidste ende.
Manglende smag, oversmag af ost, pasta der ikke blev ordentligt færdig, pølse der smagte helt forfærdeligt (vi fandt en i Tyskland der kommer tættest på, dog ikke den samme som i opskriften).

2 ud af 5 stjerner
Opskriften finder du HER

Tomatiseret pasta med rucola, parmesan og sort peber

Hurtig lækker opskrift uden kød. Desværre alt for dominerende smag af cremefraiche, og kom man mere puré i, ville den blive for syrlig. jeg kom ketchup i, men måtte opgive at spise det til sidst, da det vamlede.
Manden der i mod synes heller ikke den var super, men han spiste op.

3 ud af 5 stjerner (prøv med mindre cremefraiche)
Opskriften finder du HER

Det var lige en opsamling af de mindre heldige opskrifter, prøv dem hvis i føler de har potentiale.
De bedre retter komme lige straks i indlæg for dem selv. Har også opdateret madplan 3 uger frem i tiden med de nye retter der skal prøves. Har bestemt mig for at leve i nuet, og har jeg lyst til en ret, skal den laves indenfor et par uger, ellers ender den med bare at ligge og ikke blive lavet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...