mandag den 23. juni 2014

Kyllingeburger med hjemmelavet tomatsalsa

Halløjsa for en lækker kyllingeburger vi har fået smækket os sammen her :)

Opskriften er fra magasinet MAD!  Men vi endte med at lave det vores egen med lidt få ændringer.

Den tager ikke mere end 30 min at lave, og så kan den spises hele året rundt, da den er dejligt frisk!
Og tro det eller ej, så er den faktisk også ganske sund :)

Kyllingeburger med hjemmelavet tomatsalsa

Tid: 30 min
2 pers.

Ingredienser:
1 stor kyllingebrystfilet
Olie til stegning
Burgerboller
Miracle wipp
Iceberg
1 Løg
Frisk grovhakket basilikum
Salt og peber

Tomatsalsa:
3 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
4 stk jalepeños fra glas
1 spsk grillede peberfrugter fra glas
2 store tomater 
1 spsk olivenolie
½ spsk balsamicoeddike 
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Først laves salsaen:
Hvidløg pilles og kommes i en skål.
Tag 2 af de flåede tomater op af dåsen, og kom dem i skålen med hvidløg
Jalapeõs og peberfrugter kommes også i skålen, og det hele blendes sammen.
Tomaterne skoldes i kogende vand i ca. 15 sek, eller indtil skindet rynker. Da piller man skindet af, skærer kernerne fra, og skærer frugtkødet i mindre tern. Disse kommes i skålen sammen med hvidløgsblandingen, og det hele røres samen.
Olie, balsamico salt og peber tilsættes, og der røres sammen.
Salsaen virker meget tynd, men det gør ikke så meget, da den gerne må løbe lidt ud af burgeren.

Kyllingfileten gnides godt ind i salt og peber og steges på panden ved middel varme. Kyllingen må ikke steges for meget, da den gerne må være så saftig som muligt. Tag den evt af panden efter 10 min, kom den på en tallerken og dæk den med staniol, så steger den færdig der og holder sig fint varm.
Skær kyllingen i mellemtykke skiver lige inden burgeren skal samles.

Burgerbollerne varmes i ovn ved 200 grader til de bliver lidt sprøde.
Imens skæres iceberg i mindre stimler og løg i ringe.

Derefter samles burgeren.
Top og bund smørres med et pænt lag miracle wipp.
Iceberg fordelen på bunden, og løgringe ligges ovenpå.
Kyllingen fordeles, og salsaen hældes over. (den er lidt stærk, så smag selv og bedøm hvor meget hver især synes der skal på).
Til sidst fordeles basilikumbladene og toppen ligger på.
Sæt et spyd i for at holde sammen på burgeren.
Værsgo!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...