I går var en lang dag for os alle.
Thomas' søster og svoger havde smækket deres 30-års fødselsdag sammen, så den var vi oppe og fejre. Silas hyggede sig rigtigt meget, især fordi vi var inviteret til brunch i bowlingcenteret i byen, hvor der var et kæmpe legeland/rum som han og hans kusiner/fætre kunne boltre sig i.
Efter festlighederne gik turen hjem til Silas oldeforældre, der var morfar også på besøg, så vi fik hyggesnakket lidt før vi kørte videre en times tid efter.
Turen gik kort forbi hvor morfar bor, han havde nemlig alt mit/mine brødres gamle lego fra da vi var små. Det synes jeg Silas var gammel nok til at kunne lege med, og han blev også straks forelsket.
Han var hurtig til at smide overtøjet da han kom ind af døren ved morfar, og han var slet ikke til at lukke munden på så vi kunne fortælle ham at han ikke skulle blive, men vi faktisk skulle til at hjemad.
Da vi endelig kom hjem var klokken mange, og Silas skulle i seng. Men så udsendte Silas en følelse som jeg sagtens kunne relatere til. Følelsen af at have fået nyt legetøj, og SLET ikke kunne vente med at lege med det. Han var sønderknust, og brød helt sammen.
Thomas og jeg kiggede på hinanden, og blev enige om, at vi godt kunne lege lidt med lego før vi skulle sove.
Så vi sad alle 3 på Silas' værelsegulv og samlede lego, og mindes de gode gamle dage da vi legede med det.
I dag kunne Silas slet ikke vente med at komme til at lege med det igen. Han vågnede kl 8 (da han først sov kl 21:30 stykker dagen før). Straks kom han ind til mig og ville se Ipad og lege med lego. Jeg sagde at det måtte han gerne, men han måtte gøre det på eget værelse, så kunne jeg sove lidt mere.
Han endte med at sidde og lege stille og roligt med det i 2 timer før Thomas og jeg stod op, det var da luksus :)
Så blev det også tid til morgenmad, så Thomas hentede morgenbrød.
Hele dagen har vi brugt på at vaske alle legoerne, da det har taget støv i mange mange år uden at blive leget med. Thomas havde også fået alt sin fra sine forældre, så der var nok at gå i gang med.
Lego skulle sorteres, pilles fra hinanden. Noget skulle vaskes i hånden også.
Men til sidst endte vi med at fylde en hel kasse med det.
Silas har ikke leget med andet HELE dagen... Det er ikke engang løgn. Fra kl 8 morgen til puttetid, har han leget med det.
Så dubloklodserne har vi pakket væk, og de kommer jo så frem når lillebror er klar til at lege med det.
Den første halve portion er blevet vasket
Der bliver ryddet op og sorteret i den anden portion
Mor og Silas' spæde forsøg på en Sportakus-fkyvemaskine
Silas viser stolt en legemand frem
Den store kasse legoerne kom op i som indeholdte Dublo før. Den endte med at blive fyldt til randen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar