For at snakke om dagplejen...

Så var Silas jo af sted igen i mandags. Denne gang blev han dog afleveret af far.

Far skulle så også på arbejde, så det blev til en hurtig aflevering på et par minutter.

Dette var Silas ikke helt tilfreds med, så der blev gryntet lidt mens far traskede ud af døren.

Dagplejemor stod i vinduet med Silas så han kunne vinke til far, men der var far åbenbart i en sådan afstand (7 meter) at nu var det legetid i stedet og at vinke.. jamen.. det har han ikke lært endnu, og det var i hvertfald ikke tid til at lære det nu, hvor bolden lå på gulvet og ventede på ham. Så far måtte hoppe ud i bilen og køre på arbejde, med et billede af en ret ligeglad baby i hovedet.

Kl. 14:30 besluttede mor sig for at hun skulle hente bassen igen. Tænk engang.. ENDNU havde vi ikke fået købt en cykel, så Jeg måtte traske de 1,6 km derover og hjem igen endnu engang.

Hvad værre var at det pisregnede, så jeg havde i trukket mig regnbukser, gummistøvler og regnjakke med tilhørende regnhætte bundet stramt omkring hovedet.
Så som en eller anden tætpakket pingvin traskede jeg af sted med klapvogn.
Hvor alle løb rundt som forvirrede høns for at komme i ly for regning, traskede jeg cool rundt i min sexede regntøj i min egen fantasiverden, hvor jeg drømte om at hente en glad dreng i vuggestue.

Det var dog ikke heeeelt det drømmebillede jeg blev mødt med.

Silas var blevet puttet, og havde åbenbart sovet en middagslur på 3 timer! Så da jeg kom traskende ind i deres carport og stillede klapvognen ved siden af barnevognen, mødte mig to øjne der sad og stirrede på mig.

Silas var vågnet, havde sat sig op i barnevognen, guderne vide hvor længe han havde sat der og stirret ind i væggen. Men hans blik sagde noget der ikke var til at tage fejl af.. "Hvem er dette monster.. jeg vil have min mor!" Så jeg måtte skynde mig at tage hætten og og præsentere mig som hans mor.
Dog måtte jeg tage ham op af barnevognen mens han stadig mistroisk kiggede på mig, men da vi nåede over til døren, og jeg fik overrakt ham til dagplejemor mens jeg tog regntøjet af, var det heldigvis gået op for ham, at det var mor der var kommet. Pludselig var han ikke så lykkelig.

"Hvordan kan mor finde på, at tage mig op, for derefter at forlade mig igen?!?"
Han stortuede i højstolen han lige var blevet sat i, så jeg måtte nærmest kaste regntøjet og gummistøvlerne fra mig i alle retninger, for derefter at smide mig på en stol ved siden af ham, tage hans hånd og forklare ham at mor her ikke smuttede nogle steder.

Det bette pus havde tårer trillende ned at kinderne, og kiggede på mig med hundeøjne der var virkeligt bebrejdende. Hvor kunne jeg også finde på at tage ham op for derefter at give ham til dagplejeren.

"Dum mor, dum mor!"

Men han fik lidt at spise og faldt hurtigt ned igen. Vi fik endnu engang snakket en del, og selvom jeg var den første der kom for at hente mit barn, endte jeg med at være den sidste der tog hjem. :)

Men derfra blev dagen ikke bedre.

Vi besluttede os for, at NU skulle den cykel dæleme købes ind.
Så af sted med os til Bilka, og med en stakkels træt dreng som var klar til at slå i brædderne da vi ankom til Herning.
Staklen blev revet halvsovende ud af bilen og sat i en indkøbsvogn. Da vi var kommet igennem centeret, og stod ved kasserne, hang det bette pus over kanten af indkøbsvognen halvt i drømmeland.

Han sov da vi kom hjem, så tænkte at det ville være SKØØØNT at kunne ligge ham direkte i seng.. men.. det var der mareridtet startede... Den dreng var nu blevet så overtræt at han nægtede at sove. Det endte med at jeg kl 22 måtte tage ham med ind i vores seng, slukke alt lys, lykke døren også bare holde om ham.
Efter ca 20 min. overgav han sig endelig til drømmeland. 2½ time efter vi var kommet hjem.

Så tirsdag blev en dag til hjemlig hygge mellem mor og søn endnu engang.

 

 Sidder og leger med sin tallerken i dagpleje