fredag den 22. marts 2019

Når 2019 starter hårdt ud

Endnu engang lagde stilheden sig over bloggen.
2019 har allerede budt på lidt af hvert, og vi lever stadig midt i orkanens øje, men forhåbentligt lysner det snart, så vi kan få ro på herhjemme.
Jeg selv, har levet i en osteklokke af smerter siden midt oktober, hvor min blokade stoppede med at virke. Jeg har haft svært ved at være i mig selv, og jongleret arbejde, virksomhed, familie og fritid.
Jeg har bidt smerter i mig, som har været så kraftige, at det at komme på arbejde var en stor stress faktor, da det betød x-antal timer hvor jeg måtte smide smilemasken på, og lade som om at alt var fint overfor kunderne.
Nogle dage var det så svært, at jeg næsten var grædefærdig, men jeg håber ikke kunderne lod mærke til det, man bliver pro med tiden.
Men stressen var så tydelig i kroppen, at hver dag var en dag jeg stod ud af sengen, med en skræk om endnu en dag med smerter.
Dette galt ikke kun på arbejde. måske var det blot en weekenddag med ungerne hjemme.
Mine hænder rystede, jeg var på randen af tårer. Nogle nætter brød jeg ligefrem sammen, flere nætter i streg... jeg vidste, at nu måtte der snart ske noget.


Det gjorde der da også, jeg blev sendt videre til en Fysioterapeut der vidste hvad hun havde med at gøre. Hun afskrev alt hvad de tidligere Fysioterapeuter havde smidt mig ud i.
Træning.. almindelig træning var bandlyst, ISÆR hvis det gjorde ondt. Det havde det gjort, og jeg havde fået at vide at det var OK. Men det er det ikke, det må IKKE gøre ondt.
Jeg fik taget ny MR-scanning, og mine forkalkninger var slemme, meget slemme.
Vi blev enige om at prøve chokbølgebehandling, der var der mange andre der havde prøvet før, og med godt resultat. Jeg har nu fået 3 behandlinger, og jeg må indrømme, at de har åbnet op for de sår forkalkningerne havde dækket sig over.
Jeg ser nu tilbage på smerter jeg havde for ca 2 år siden, før forkalkningerne valgte at udvikle sig.
Vi snakker smerter ved hver bevægelse, følelse af syre der render rundt inde i skuldrene, og jeg kan mærke tårene er på vej igen, da smerter har sat sig fast i mit hoved som en stress udløser.

Men jeg er fortrøstningsfuld over at jeg er tilbage til hvor skaden var slem uden forkalkninger, og med lidt behandlinger mere, håber jeg på at jeg kan sammenarbejde med min krop, og få den tilbage på rette køl igen. Det skal gøre ondt før det gør godt, og det har jeg mærket.
Jeg krydser fingre, jeg vil ikke byde min værste fjende at gå gennem det daglige smertehelvede jeg har været i de sidste 3 år.

Problemet med disse smerter og behandling er, at det er vigtigt at give sig selv ro, og tid til træning, og med en familie og et arbejde, har dette været svært.
Arbejdet har været været utroligt forstående, og jeg tager hatten af for den positive tone de havde overfor mig, da jeg måtte melde fra en del vagter i forbindelse med mine behandlinger.


Desværre, så har det været knap så let på hjemmefronten.
Vi har alle kæmpet med sygdom (influenza, forkølelse m.m) siden årets start.
Alle har været turen igennenm 1-2 gange, men især den bette har været hårdt ramt.
Ud over at han har været igennem feber 4 gange, har han skadet sin ene hånd (som var meget smertefuld i 4 dage) og fået lagt dræn så han måtte tage en fridage mere.
Dog tog han de nye dræn utroligt flot!
Siden jul sov han ikke igennem mere, og nogle nætter kunne han vække mig op til 6 gange igen.

Jeg gentager, jeg føler seriøst jeg har levet i en osteklokke, haft svært ved at trække vejret, og hver gang jeg føler at der er tid til overskud, så bliver vi ramt at sygsom eller andet.


I starten af året var min mand i en bilulykke, heldigvis skete der ikke ham noget, men vores bil blev totalskadet. Der gik næsten en måned før vi stod med en ny bil. Alt skulle tilrettelægges, og min mand havde et kæmpe arbejde med forsikringer, og papirarbejde for at få det hele på plads, både med den gamle, men også den nye bil.

Jeg føler 2019 er et år vi bliver udsat for den ene prøvelse efter den anden, men jeg prøver at holde mig selv positiv så meget jeg kan, selvom det kræver rigtigt meget af mig.
Der er dage jeg har følt mig som en ufattelig dårlig mor, da min tålmodighed og lunte har været kort, Pga. de smerter jeg har skulle undertrykke. At sætte mig selv i sidste række, fx når den bette er hjemme, er mega hårdt, og jeg har de sidste par måneder slugt flere smertestillende end hele sidste år.

Kalenderen er fuld.
Fødselsdage, samtaler og arrangementer i børnehave og skole, behandlinger, scanninger og arbejde.

Jeg ved jeg må tage en dag af gangen.
Fra i næste uge står den på 2 ugers ferie, og jeg håber på, at når de er gået, så er der bedring i smerterne, og jeg har mere overskud.
Fordi overskudsmor kæmper. Hun er derinde, hun har mange planer, ønsker og kærlighed at give, men hold nu kæft hun er træt...

 

torsdag den 1. november 2018

Kokkenes hverdagsmad uge 43

Dette indlæg er ikke sponsoreret.

I dette indlæg, kan i læse en mere detaljeret udpakning af "Kokkenes hverdagsmad".

I indlæget her vil jeg jer gennemgå retterne vi modtog i kassen fra uge 43.

Menuen var som følgende:

Mandag: Italiensk pasta carbonara med bacon
Tirsdag: Fiskefrikadeller med remouladesauce og citron
Onsdag: Indisk butter chicken
Torsdag: Panerede karbonader med stuvede ærter og gulerødder

Alle retter var bestilt som "lille måltidskasse", bortset fra tirsdag og torsdag, som blev bestilt som singleret.
Lille måltidskasse indeholder mad nok til to voksne og et barn.
Vi spiser dog ikke så store portioner, så der er nok til 2 voksne og 2 børn (3 og 7 år).

Noget af tilbehøret har vi selv ændret på inde på siden, da det faldt bedre i vores smag.
Det er en af de ting vi godt kan lide ved "Kokkenes hverdagsmad".

Mandag:
Mandag stod på Italiensk pasta carbonara med bacon.
Retten var en"lille måltidskasse"

Der medfulgte:
- Carbonarasauce m/ bacon (færdiglavet, skulle blot varmes)
- Riccioli hvid pasta af durumhvede (Skulle koges)
- Tomat, løg + oliven + dressing

Dette er en af de retter der gør at vi vælger det her.
HOLD NU OP det smagte godt!
Retten tog kun 20 min at lave.
Vi spiste allesammen op (selv Lucas der normalt ikke er til pasta).
Den aften var Silas til Taekwondo, så han spiste ikke med, og med denne ret, havde der heller ikke været nok, så skulle retten være opgraderet. Det må jeg lige have i minde, hvis den kommer på menuen igen. Det bliver i hvert fald helt klart en ret der vil komme op igen.
Der var 3 tomater med, og da Lucas ikke spiser tomater, der der en til overs til en salat senere.

Tirsdag:
Tirsdag stod på Fiskefrikadeller med remouladesauce og citron.
Retten var en "singlekasse"

Der medfulgte:
- Remouladesauce (skulle blot varmes)
- Frisk citron (til at presse saft over frikadellerne)
- Fiskefrikadeller (Der medfulgte 3 stk i en god størrelse, skulle blot varmes)
- Saltbagte kartofler (forkogt, skulle blot varmes)
- Stuvede gulerødder (skulle blot varmes)
- Grønne fine ærter (skulle tilsættes stuvingen).

Retten her tog ca 30 min at lave.
Frikadeller og kartofler røg i ovnen, og imens havde jeg to gryder igang med remoladesaucen og stuvingen i den anden.
De advarede om, at den nok kunne blive lidt tynd, da vandet kan skille ud af gulerødderne.
Det blev den også, så jeg tilsatte lidt Maizena, og så var den helt perfekt.
Denne ret var okay, frikadellerne og remouladesaucen var vildt lækker!
Men kartoflerne og stuvingen til var lidt kedeligt og maglede smag.
Der medfulgte en større potion ærter, så halvdelen fik ungerne med i madpakken til stort hit.

Onsdag:
Onsdag stod på Indisk butter chicken.
Retten var en"lille måltidskasse"

Der medfulgte:
- Butter chicken (skulle varmes)
- Basmatiris Øko (skulle koges)
- Salatost (drys på salat)
- Salatblanding favorit (skylles og rives i mindre stykker)
- Grønne bønner t/salat (til salat)
- Sampak lime + syltede rødløg (limesaft til salaten med løg der skæres i tern)

Denne ret tog ca 25 min at lave.
Sjovt nok delte vandende mellem manden og jeg, når det kom til denne ret.
Jeg spiste rup og stup af ris og butter chicken, imens manden kværnede hans salat.
Lucas spiste også mest kylling og ris, da han ikke er til salat.
Silas var igen til Taekwondo, og nåede ikke at spise med.
Der var ½ løg til overs til en anden god gang, samt en del salatost til madpakken.
Vi var ikke fan af de grønne bønner, havde nok haft en forstilling om at de smagte anderledes (førstegangsmager her) :)

Torsdag:

Torsdag stod på Panerede karbonader med stuvede ærter og gulerødder
Retten var en "singlekasse"

Der medfulgte:
- Panerede karbonader (1 stk, skulle steges)
- Små kartofler (skulle koges)
- Grønne fine ærter (til stuving)
- Stuvede gulerødder og ærter (skulle varmes)

Denne ret tog ca 25 min at lave.
Som tidligere på ugen, smagte stuvingen og kartoflerne ikke af vildt meget.
Karbonaden var lidt tung at tygge i, og manglede også smag.
Så denne ret var ikke en stor succes. Det kunne spises, men var lidt trist at spise efter 13 times vagt på arbejde.
Igen var der lidt ærter til madpakken.

Så denne måltidkasse har haft stor optur og nedtur.
Men det er så fedt alligevel at prøve, da man får testet sine smagsløg til ting man normalt ikke ville lave selv, og se om det var noget.
Vi glæder os til på mandag, hvor den endnu engang står på en ny lækker madplan.

Beslutter I jer for at ville prøve det samme, og vil spare 100 kr på en kasse, så skriv til mig, så kan i få en kode.
I kan se mere og bestille fra deres side HER.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...