Baba betyder banan

Jeg gå meget op i at Silas skal lære en masse ord.
Ting vi spiser og ting vi leger med osv.
Så hver gang vi skal spise så siger jeg hvad det er.. MANGE gange.. måske hvis Silas kunne snakke ville han bede mig holde kæft? Men det det tror jeg nu ikke, smilet han fyrer af hver gang må betyde han syntes det er sjovt.
Fx spiste vi bondebrød og rugbrød til aftensmad..
Så det er "BRØØD", "BRØD!"
Og det der kom på var "Leeeverpostej!" Og en lille smule "rødbeede".

Tuc-kiksene han får indimellem kaldes også for "TUC" når han får dem.

Men den han allerbedst kan lide, er bananen.
Mor kigger på Silas og siger.. "Skal Silas have banan?"
Så kigger Silas på mor.
Mor gentager "BANAN!"
Så smiler Silas over hele hovedet og kigger over på frugtskålen hvor bananen ligger. Har han en sut i munden ryger den ud, og så bliver der ellers slikket og smasket med munden.

Men i dag tror jeg Silas er begyndt at efterligne det med stavelser. Han sad ved spisebordet og pludrede som normalt, mest "ma, ma, da da".

Men da jeg sagde banan skiftede det straks, og han sagde pludselig "baaaaba baba?"
Lød virkeligt som om han prøvede at sige banan. :)

Så vi øver godt herhjemme, bliver spændende at se hvad hans første rigtige ord bliver.. men tænker vi i baner af hvad ord vi bruger herhjemme mest, vil hans første ord enten blive:

"Ups"
"Nej"
"Dygtig"
"Eeeej"
"Bølle"
eller
"Padde" (noget mor kalder far indimellem). :/