Siden Silas har været syg, har han været en helt anden dreng.
Hvor han før elskede at rende hyperaktivt rundt, vælte alt, tage fat i alt, rejse sig op af alt osv. Er han nu en bette pjevs, som græder så snart man forlader rummet. Han stopper halvejs kravlende efter en', og begynder at knuge næverne sammen og så starter skrigeriet ellers.
Hvor han før også elskede at gå, GIDER han ikke længere gåvognen. Hvis vi holder hans arme og rejser ham op for at gå, sætter han sig ned igen med det samme. Det er længe siden jeg har set ham tage skridt, uden at det er langs med kanten af sofaen og sofabordet.
Vi troede aldrig vi ville få den gamle hyperaktive unge at se igen, men her til aften fik vi endelig et lille glimt...
Efter en god omgang aftensmad, fik han pludselig en helt masse energi efter han var kommet i nattøjet.
Han styrtede hen over gulvet, kravlede rundt til alle tingene og tog fat i dem. Han kravlede endda hen til vores avisholder og pillede aviser ud, det har han heller ikke gjort længe.
Ud over det, kastede han sig nærmest rundt fra sofabord til sofa, men da hans krop allerede var træt, var han som en slaskedukke der faldt lige så hurtigt til jorden som han havde kastet sig i den ene retning.
Når han kravlede hurtigt nok, svigtede kræfterne også i den ene arm, og bang.. flere gange plaskede han lige maven i gulvet... bette pus :)
Men han fik da fyret lidt energi af før han gik i lagnerne, og nu sover han rigtigt godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar