mandag den 31. oktober 2011

Ulven Billie

I går var vi et smut i Bilka og handle ind.
Silas er begyndt at få lov til at stå op i indkøbsvognen. Han kan ikke acceptere at sidde ned og kun kigge bagud.. han skal se FREMAD! Så han står helt yderst i indkøbsvognen og nedstirrer alle på hans vej. 
Efter vi havde fået fyldt vognen lidt syntes mor ikke længere det var sjovt at have Silas til at stå der, efter han flere gange var tæt på at smide pålægschokoladen overbord.
Da vi stod og skulle til at betale kunne Silas fra indkøbsvognen se ulven Billie som er Bilkas maskot. Han stod og vinkede til alle børnene og delte slikposer ud.
Silas blev ellevild, han nærmest fløj ud af vognen og ville flyve over i favnen på ham hvis han kunne, så mens mor pakkede varer, måtte far lige køre en tur over med Silas og kigge Billie an.
Knap havde Billie rakt en slikpose frem mod Silas før Silas pludselig ikke var så desperat længere. I hvertfald var det ikke lutter smil ulven fik sig, men Silas fik stadig en slikpose.
Da vi kom hjem måtte vi lige se hvad der var i den...
En lille pose med lakridskonfekt, en kakaomælk og en pakke med Oreokiks.
Kiksene måtte han gerne smage, men mand.. det grissede lidt mere end hvad jeg havde regnet med, men lide den, DET kunne han :)

 
 
 
 
 
Det var bare gur'!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...