lørdag den 26. november 2011

Silas, version 2.0: Nu med vinke og klappe funktion

Silas har lært lidt de sidste par uger.
Selvom den bette endnu ikke kan gå, eller viser tegn på overhovedet at ville gå, kan han nu klappe og vinke.
Det er dog ikke på kommando, og når vi klapper eller vinker for at vise ham det, kigger han på os som om han ikke fatter hvad vi har gang i.
Men på random tidspunkter syntes han selv det er sjovt pludselig at bryde ud i et grin og klappe voldsomt imens, eller vinke i tide og utide.
Seneste vink var i går morges.
Far skulle af sted på arbejde imens jeg selv først skulle møde til aftenvagt kl 16.
Vi stod så i gangen, jeg holdte Silas og var klar til at sige farvel til far, men Silas skulle åbenbart lige over til far en sidste gang.
Så Thomas tog ham også stod de ellers der og kiggede på mig. Imens jeg stod med ryggen mod hoveddøren. Pludselig kigger Silas på mig med et smil, og så begynder han ellers bare at vinke til mig... man kan se hans blik siger "Farvel mor, nu er jeg ved far som jeg gerne vil, nu må du gerne smutte"...
Jeg ved ikke om jeg skulle være såret eller lykkelig over at se ham vinke.. vi havde jo lært han skulle vinke når vi skulle gå, men med mig i pyjamas, var jeg ikke den af os der var allermest på vej ud af døren -.-
Far fik sig i hvertfald et grin, og jeg måtte komme mig over min skuffelse et par timer efter.
Min søn elsker sin far mere end mig.. I hvertfald i går morges.


Silas med i Bilka. Skulle lige prøve juleting på hovedet. Men den fik ikke lov til at være der ret længe, så fik ikke det bedste billede :/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...