fredag den 19. juli 2013

Kreation 18# Hættetrøje i isoli

Symaskinen har været i gang on/off det sidste stykket tid. Har haft gang i to projekter til mig selv, og en masse reperationsarbejde.
Nu blev det ene projekt til mig selv endeligt færdigt.
Det er fra Ingelise Januar 2009, en let hurtig hættetrøje, som godt kan gå hen og være tidkrævende alligevel.
Ud over at misforstå hvordan jeg skulle sy løbegangen i hætte og forneden i trøjen, endte det med at være et pillearbejde for at få det op igen. Men det lykkes, og resultatet blev rigtigt godt.
Men jeg sværger, jeg HADER snørehuller, for satan da, så dem af jer der stiller spørgsmålstegn ved at der kun er et enkelt snørehul i trøjen (den ved hætten), well, 10 min forinden trak jeg snor igennem løbegangene og lortet rev sig løs. Så nu må jeg forstærke sømmen så godt jeg kan, eller leve med det som det er. Ellers skal jeg til at pille alt op igen, og det efterlader grimme syninger.

Ud over det skal jeg mase min hånd ned i den ene lommeside, den har jeg nemlig lavet mindre end den anden side. Ville ønske jeg kunne sige det var med vilje, men det er det ikke :/ Men så har manden lidt at grine af.
Jeg lavede også snoren lige kort nok i bunden, men det går nok. Det ville ikke være en tøj syet af mig, hvis ikke det har charmerende, trælse fejl :)

Blusen er syet af varm isoli, og kan let bæres både på de køligere sommerdage og hele vinterhalvåret. Man kan komme en tynd langærmet bluse indenunder når det bliver lidt koldt.


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...