mandag den 16. september 2013

Fra lillefræs til storefræs

Sidste år gik Silas på et gymnastikhold der hed "lillefræs". Nu er han så stor at han kan komme med på holdet 2-3 år der hedder "store fræs". 
Jeg var lidt spændt på hvordan han ville være. Han var en af de mere forsigtige sidste år, og skulle bruge meget tid på at tø op. Silas havde dog givet udtryk for, at han meget gerne ville starte igen.
Så nu meldte vi ham til, holdet startede i starten af mrd, så i år er vi med næsten fra start. 
I dag var så første dag vi skulle af sted, Silas kunne slet ikke vente med at komme ind og lege. Vi ventede udenfor til "lille fræs" holdet var færdigt. 
Der var det så smart, at de havde legesager stillet frem, så kunne Silas få tiden til at gå, da vi var lidt tidligt på den.
 
Efter ca 15 min blev det vores tur. 
Der var MANGE flere børn end holdet sidste år, tror der var mellem 25-30, men Silas lod sig slet ikke skræmme af det.
Han styrtede ind foran mig, og var allerede klar på redskaberne. Da vi skulle i rundkreds og synge goddag, dansede han med, og var klar til at lege bagefter.
Har sjældent set ham SÅ aktiv. Løb fra den ene ting til den anden, kastede sig rundt, grinede og legede. Synes det var helt fantastisk. Da der var ca 15 min tilbage, samlede vi os og lavede fælles lege på lagener som vi trak rundt, lagde børnene under og viftede lagnerne over dem, samt gav dem gyngetur i lagnet. Så sang vi ellers en lille sang, og sang farvel til sidst.
Det var bare helt perfekt, Silas elskede det. Alle børnene gav en god stemning, og alle var glade for at være der, og man kunne mærke på forældrene, at de nød at tilbringe tid sammen med deres børn.
Glæder os allerede til næste mandag :)

Da vi kom hjem stod den på biksemad. Det nye hold starter en time efter det andet, så vi er først hjemme lidt over 18. Thomas er I KBH på Mcd smagetur, men det får i mere om i morgen når han kommer hjem.

Silas hjalp mig med at skære kartoflerne, og det var han super stolt over.

 
 
 
Nu slapper Silas den med Ipad i sofaen, mens jeg slapper den her ved bloggen.
I morgen holder vi hjemmedag fra børnehave, og får en super mor-søn dag :)

I weekenden blev Silas passet ved farmor og farfar. Der var Thomas og jeg nemlig på sommehusweekend med et vennepar.
Vi var i biograf, spillede kortspil, brætspil, Wii, lavet god mad og spist ude, set film. I det hele taget hygget rigtigt godt igennem.
Huset vi havde lejet havde vi fået meget billigt. Der var kommet afbud ovenpå tilbudspris, så vi fik prisen til det halve af tilbudspris. Og så var huset super lækkert, og meget nyt i hvidevare osv.

En super weekend, som vi snakker om at forlænge med en ekstra dag en anden gang, da det var så hyggeligt :)

 Thomas starter på aftensmad

 Det flotte køkken

 Stuen

 Spisebordet

 Så er mændene godt i gang, jeg stod for kartoflerne som passer sig selv i ovnen :)

 Lena slapper den

 
 
 Lækre store bøffer, den lille til mig, min mave er ikke så stor :)

 
 
 
 
Om søndagen stod Jesper for brunch til morgenmad. Lækre røreæg, bacon, pandekager og brød :p

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...