En af Silas adventsgaver som han fik i går, var jeg lidt spændt på. Den lød nemlig lidt sjov.
Det er dette her æg med en ælling inden i, den skal man så fylde med vand, og vente på den FANTASTISKE forvandling fra ælling til stor smuk svane.
Silas og jeg kom vand i ægget, og vi satte os til at kigge, (mig lidt mere end ham), der skete ikke så meget. Efter ca. 10 min begyndte ællingen at gå i opløsning.. ja opløsning. Den faldt lige så langsomt fra hinanden. Jo mere den gik i opløsning, des mere kunne jeg høre den for mig sige "I'm melting, I'm meeellltttiiiing"!
Lidt tragisk hvis du spørger mig.
Efter 1 time, flød dens øjne oppe i toppen af vandet, det er baske sager det her!
Efter 2 timer begynde der at gå hul i den, og efter 2½ time flækkede den over på langs.
WOW the magic has happend, hvor er svanen? Den var slet ikke til at se for alt det grumsede vand.
Det lignede helt seriøst en omgang meget forurenet kloakvand.
Måtte hælde vandet ud, og komme noget nyt i, og hvad kiggede tilbage på os, en svane.. men ikke så klimaks som vi havde regnet med. Svanen var lille bitte.
Hmm.. tænkte jeg, måske den vokser hvis den er længere tid i vand.
Efter 1½ time mere røg svanen ud, Silas havde mistet interessen, jeg var skuffet, og manden var ved at dø af grin af hvor fantastisk det hele var.
Ja, sådan gik vores søndag morgen -.-
Ællingen i gang med at blive opløst
Svanen, her med nyt vand i.. Oh the amazing big swan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar