fredag den 25. november 2016

Silas 6 år og update


Uha, min dreng bliver så stor efterhånden :)
Han er startet i skole i sommers, og bliver mere og mere selvstændig. 

Han er også begyndt at vise sig mere fra sin kreative side, hvilket jeg synes er rart, når man har haft et barn der har været lidt afhængig af teknologi siden han var helt lille (lidt vores egen skyld).
Ugentligt kommer han hjem med 10-15 tegninger, det mest af det er godt nok med Star Wars.
Senest er han begyndt at lave tegneserielignende tegninger, hvor han fortæller hele Star Wars sagaen i tegninger.

Dog er der kommet andre boller på suppen herhjemme for en uges tid siden, hvor der kom begrænsning på ipad/tv-kigning, samt dagligt opgaver som han skal gøre.
Ud over det, er der også hver fredag (når jeg ikke har aftenvagt) hygge aften med film og popcorn, for at alt ikke skal gå op i begrænsninger, regler og opgaver :)


Siden Lucas kom til verden, har dagene været meget rutine. Vi har ikke tilbragt meget hyggetid sammen, og synes ikke vi har udnyttet weekenderne til fulde, da vi bruger halveden af den på at sove os igennem de dårlige nætter på skift.
Håber snart Lucas vokser sig ud af natteroderiet. Vi har efterhånden prøvet alt.

Fys, kiropraktor, kranio sekral.
Tidligere sengetider, senere sengetider, mad og ingen mad før sengetid, helt mørkt eller mildt tændt lys hele natten, sove i vores seng, weekendseng i soveværelset og egen seng.
Smoothie som nattesnack og uden snack om natten.
Varmt og koldt i rummet. Stille musik hele natten og helt stille. 
Jeg kunne blive ved, men der er ingenting der indikerer at noget skulle gøre en forskel, og nætterne er enten acceptable med 2-3 opvågninger, lidt hårde med 4-6 opvågninger, eller hårde med 7-15 opvågninger.
Han har fået lagt dræn pga. væske på ørerne, så det er ikke dem der driller.
Glæder mig til den dag han er gammel nok til selv at fortælle hvorfor han vågner om natten...

Men men men, tilbage til de gode ting. Silas er rundet endnu et år, og har holdt en skøn fødselsdag med nærmeste familie. Sjovt nok var alle gaverne Star Wars ting (den dreng er helt væk).
Er helt fantastisk at se ham samle Lego helt selv nu, selv de mere sværre ting. Farmand skal liiige hjælpe til med at rette lidt til sidst, men ellers klarer han det helt selv.

Her er lidt billeder fra fødselsdagen, skønne dreng :)

 Silas sidder klar ved det store fødselsdagsbord han har hjulpet med at dække

 Venter på gæsterne

 Får fine gaver
 Seje Silas


 Farmor hjælper lige lidt, så han bliver endnu sejere! 

Silas har pyntet kagen :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...