Silas er lidt af en grinebider her til aften, og det lagde op til lidt fangeleg.
Det skiftede dog desværre her ved sengetid, det syntes han ikke lige selv han var klar til.
Han var dog meget let at børste tænder på. Hvor han plejer at skrige og vride sig, sad han nu bare stille og roligt og lod mig børste. Selv da jeg sagde jeg var færdig, åbnede han munden så jeg kunne børste lidt mere.
Men nu bruger han vandflasken som grund til at få os ind på værelset. Han har allerede på 30 min drukket næsten en hel flaske. Så nu må vi lade ham være.
Hans ble var mega stor i morges. I nat drak han 2½ flaske, ca 300ml, det er meget :/
Tror dog det bliver svært at vende ham af med, og ved ikke helt hvordan, eller hvor vi skal starte. Håber ligesom på, at det går i sig selv igen, som han begynder at sove igennem om natten.
Det er ikke alle nætter han drikker så meget, nogle gange bare ½ flaske, andre nætter sover han igennem og drikker ingenting.
I morgen bliver en interessant dag. Jeg skal op på samme tid som farmand og søn. Jeg skal nemlig være på Herning hospital og have røntgen af mit bækken kl 8 i morgen tidlig. Bliver interessant om de finder noget, og hvordan fremtiden kommer til at se ud.
Men her er lidt billeder og en film fra vores lille hygge her til aften.
Mors krøltop
Ingen kommentarer:
Send en kommentar