onsdag den 9. januar 2013

Manicotti alla romana

Så blev det tid til endnu en pastaopskrift.
Denne minder lidt om Pastaruller med ricotta, spinat og kødsauce. Det var dog meningen jeg skulle have brugt cannelloni, men efter at have sendt manden rundt i både Kvickly, Superbest og vi også har været i Bilka uden held, så måtte vi ty til friske lasagneplader i stedet.

Desværre var de ikke helt færdige på trods af 40 min i ovn, måske fordi der ikke var nok sovs de kunne suge til sig, eller så havde jeg pakket dem for tykt om fyldet.
Uanset hvad, så skal der mere tomatsovs til næste gang (manden efterspurgte det).

Vi kunne heller ikke finde ricottaost nogen som helst steder.. det var simpelthen umulig at grave op, som sunket i jorden 0.o 
Så vi måtte ty til mozzarellaost, som jeg skar ud i stykker og kom i den varme kødret, så det smeltede sammen. Hvis jeg finder ricottaost næste gang, er det dog mere at fortrække, og så skal der lidt mere i. Smagen af kødet havde en del af overtaget, manglede lidt mere ostesmag.

På trods af det, så var dette en super god ret. Den kræver en del forberedelse, men med de friske lasagneplader, kunne man skære kogetiden fra. Når man har lavet den et par gange, så går det også hurtigere, og kan have den i ovnen på 40 min. Jeg brugte lidt over 1 time.

Men vi var enige om at det smagte godt, desværre var bassen for træt til at smage på noget nyt, så han endte med at tygge på knækbrød i stedet.

Calories: 709 pr. pers.

Denne ret vil jeg give 4 ud af 5 stjerner, men det er kun når disse rettelser kommer på næste gang jeg laver den.

Opskriften finder du HER

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...