Sikke en træls uge jeg har haft.
Mandag begyndte jeg at blive forkølet, og onsdag lå jeg syg i sengen hele dagen. I dag er det heldigvis næsten væk, dog har manden nu overtaget den, og ender nok syg i sengen når han kommer fra arbejde.
Det går meget ud over det herhjemme, og trænger her i weekenden til en kærlig hånd. Er svært at ligge syg i sengen, når man kan se der er tøj der skal vaskes eller en opvask der skal tages. Onsdag aften kunne jeg ikke engang overskue at koge pasta.
Godt det ikke sker så tit, at jeg er så langt væk oven i hovedet.
Manden arbejdede sent onsdag, så jeg måtte hente og passe bassen, det var dog heldvis som om, at Silas forstod hvordan jeg havde det.
Vi hyggede i sofaen det meste af aftenen, og han puttede sig ind til mig, imens vi så lidt netflix sammen. Han var ikke ikke voldsomt svær at putte (plejer at ligge og kalde og snakke i op til 2 timer for tiden).
I går var en af de mere vigtige dage i mit "syge" liv. Jeg var blevet henvist til en fysio. specialist i Odder, som var en af mine sidset håb for en diagnose for mine bækkensmerter. Hun var dog også så godt som 100% sikker i sin sag, da hun sagde, at det der var galt, var at min bækkenbund ikke var trænet helt op. Et smart apparat hun havde, viste at jeg var næsten konstant spændt i bækkenbunden, og det er meningen jeg skal slappe helt af normalt. På den måde jeg har belastet mit underliv. (underligt når man ikke selv kan mærke det). Så jeg har fået en øvelse med hjem, og så skal der ellers trænes bækkenbundsøvelser aka knibeøvelser op til 30 gange dagligt.
Dette i situationer før jeg rejser mig, før jeg løfter noget, og før jeg nyser eller hoster. Skal hilse og sige, at det er RET svært at nå en knibeøvelse på 3 sekunder liiige op til at man skal nyse eller hoste, men jeg prøver da.
Så i følge en folder jeg har fået, skulle min bækkenbund være trænet op om max 3 mrd. Så jeg håber da på at være smertefri til den tid. Er bare lidt underligt at tænke på, at en smerte jeg har levet med i godt 1 år nu, måske pludseligt ikke er der mere. Er som at blive lukket ud i det fri.. men er også bange for at føle af man "mister" noget.. er svært at beskrive. Men når man har levet med en smerte så længe, og har respekteret den, og skabt en dagligdag omkring den, så er det svært pludselig at den ikke er der mere. Men måske er det mig der ligger for meget i det, forhåbentligt er jeg bare glad for at de forsvinder, og så kan jeg komme i gang med at skabe mig en fremtid ikke tynget af en smerte. :)
For at komme tilbage til en verden uden smerter, så var Silas til frisør for første gang i går.
Sikke en omgang, troede slet ikke vi kunne få han klippet. Han endte med at sluge to stk. chokolade og en slikkepind, før det var i orden at klippe ham lidt, men KUN på armen af mor i mens. IKKE sidde ned! :)
Han var HELT vild med slikkepinden, også den første han nogensinde har fået, og han smed selv pinden i skraldespanden da han var færdig. Dygtig dreng :)
Nedenfor er lidt billeder af vores, nu professionelt, klippet dreng. :)
Silas er ellers ved at være lidt umulig for tiden. Bare for at komme med et eksempel.
Her til morgen stod jeg op og fik Silas op, mens far gjorde klar til at tage på arbejde.
Efter at have fået skiftet ble ved at tælle ned fra 20 (Silas var RET sulten og ikke klar til at skifte ble, først, når tæller man ned, så ved han hvad han har at forholde sig til, og så accepterer han meget mere).
Han løb ud i vores madskab og åbnede det. Jeg sagde, at jeg allerede havde fundet havregrynene, og at de stod på bordet. Dog var det ikke dem han ville have.
"Majsss!", sagde Silas, og pegede op på en af hylderne..
Damn.. den knægt har været oppe i 10 min, og så vil han allerede have majs.. well.. gud fred være med det, han fik sine majs.
I mens han hældte dem pænt ud over hele bordet, (skøønt) hældte jeg yoghurt op i hans dybe tallerken.
Dog var han ikke tilfreds med det. Majsene havde været i hans "snackskål", men da farmand havde givet ham yoghurt i snackskålen i går morges, skulle majsene ikke være i den, men yoghurten.
Fint nok, jeg måtte hælde yoghurten over i snackskålen så.
Så begyndte Silas at ligge majsene op i hans dybe tallerken i stedet.
Så hældte jeg havregryn op i hans yoghurt.. puha.. så var helvede løs.
"Wuaaah!", sagde Silas og klagede over havregrynene.
Så jeg måtte fiske dem op af skålen og ligge dem i den dybe skål..
"Wuaaah!", sagde Silas igen.
Nu havde han skiftet mening, nu skulle de tilbage i skålen igen..
Jeg sukker dybt..
Tilbage i skålen med havregrynene, og så begynder han at spise..
Det er godt nok hårdt at være forældre ind i mellem.. men vil gætte på, at det er lige så svært at være Silas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar