onsdag den 23. april 2014

Lemon Pound Cake Mini Doughnuts

Mit minidoughnut-jern er kommet i brug igen.
Manden forslog jeg brugte appelsin istedet for citron i denne opskrift, og det kom vi ikke til at fortryde. MUMS de var gode!
Har også fjernet at komme skallen i dejen, da behøver man ikke købe dem økologisk.
De bliver mere kage-bløde dagen efter, ikke til glæde for manden, men både Silas og jeg synes de smagte godt alligevel.

Dejen skal være halvtyk når man har blandet det hele sammen, ikke noget jeg er helt vandt til, ikke engang med vafler, pandekager eller lign. som også er en lidt tykkere dej.

Opskriften er herfra.

Tid: ca. 30 min med bagetiden talt med.
 Ca. 40 stk (jeg fik 20 ud af halvdelen af denne opskrift).

Ingredienser:
100g sukker
100g usaltet blødt smør
3 store æg
½ tsk vanilie ekstrakt
170gram hvedemel
½ tsk natron
1/4 tsk salt
60 gram creme fraiche
100ml appelsinsaft

Appelsinglasur:
150 gram flormelis
2 spsk appelsinsaft

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 190 grader.
Pisk sukker og blødt smør i køkkenmaskinen i et par minutter til det er luftigt.
Pisk æggene i et af gangen.
Mel, natron og salt blandes i en skål. Vanillie, creme fraiche og appelsinsaft blandes i en anden.
Skiftevis tilsæt melblanding og cremefraiche blanding i æggedejen i maskinen, og lad det bliver blandet godt sammen.
Dejen kommes i et minidoughnutjern og bager i ca 9 minutter (forskelligt alt efter hvad man bruger). Kan også bages i ovn i ca 15 min.
Ingredienserne til glasuren blandes sammen, og hældes over de færdige doughnuts efter de er afkølet.
Jeg brugte en sprøjtepose, og gjorde glasuren så tyk som muligt, så den ikke flød ud.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...