torsdag den 10. april 2014

Luksus chokoladekager

Er i klar til en chokoladekage opskrift?
Så er den her. Men advarsel, den smager allerbedst på dagen den bliver lavet. Dagen efter er den desværre allerede mindre luftig og mere tør.
Den kræver ikke så mange ingredienser, og er hurtig at bikse sammen :)
Opskriften er herfra.

Laver man og spiser den mens den er friskbagt, kan I alle forvente en rigtig treat i denne opskrift ;)

Luksus chokoladekager

Tid: Ca 35 min (ca. 25 min i ovn)
Giver ca 35 stk

Ingredienser:
45 g kakao
2 dl mælk
250 g smør
3 dl sukker
5 æg
240 g hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 nip salt
150 g mørk chokolade

Glasur til luksus chokoladekager
2 dl piskefløde
300 g chokolade med store nødder, f.eks. Ritter Sport

Fremgangsmåde:
Kog kakao og mælk op og lad det afkøle. Rør smør og sukker luftigt. Pisk et æg i ad gangen. Bland hvedemel, bagepulver og salt og rør det i æggeblandingen skiftevis med kakaomælken. Smelt chokoladen over vandbad og rør den i dejen. Kom dejen i en beklædt bradepande på ca. 25 x 40 cm. Bag kagen ved 200º i ca. 25 min., prøv med en kødnål, om kagen er gennembagt, den skal være lidt klæg. Lad den køle af på en rist.

Glasur: Kog fløden op, bræk chokoladen i mindre stykker, kom dem i den varme fløde og rør, til chokoladen er smeltet. Lad chokoladen afkøle lidt og fordel den over kagen.

 Mælk og kakao koges op, og køles af

 Kagedejen laves

 Chokolade smeltes og tilsættes, og kagen bages

 Glasuren laves af piskefløde der koges op, og chokolade med nødder smeltes deri.

 Der kom meget dej ud af opskriften, så der blev også til lidt muffins.. skal siges kagen hæver en del :)

Vi købte en guitarform fra en privat person. Silas ELSKER den :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...