Her er en rigtigt god suppeopskrift fra Arla.
Opskriften er herfra, og indeholder ikke et ton af ingredienser.
Retten indeholder bla. kylling, nudler, Karolines eksotiske thaisuppe, bambusskud, agurk og gulerod.
Suppen tager også kun 30 min at lave, så den kan laves på selv de travle dage.
Vi valgte at servere lun baguette til.
Den eneste ting jeg vil lave anderledes til næste gang, er at lave kyllingen i større stykker, så kan man selv bide dem over, istedet for at rode efter den i gryden imellem nudler og grøntsager.
Hot suppe med kylling og bambusskud
Tid: 30 min
Pers: 4
Ingredienser:
1 dåse bambusskud i skiver
1 agurk
100 g tørrede ægnudler
1 1⁄2 liter vand
1 1⁄2 tsk groft salt
1 liter Karolines Køkken® eksotisk Thaisuppe 4%
400 g kyllingefileter i små tern
3 gulerødder i korte strimler
1 tsk groft salt
Tilbehør
240 g lyst brød, fx naanbrød
Fremgangsmåde:
Hæld væden fra bambusskuddene. Flæk agurken og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i skiver.
Kom nudlerne i en gryde med kogende vand tilsat salt. Efter 1-2 min. under omrøring er nudlerne "løst op" og møre uden at være bløde. Lad nudlerne dryppe af i en sigte.
Bring imens suppen i kog under omrøring i en stor, tykbundet gryde. Kom kødet i og kog i ca. 1 min. Tilsæt bambusskud, agurk, gulerødder, de kogte nudler og salt. Bring atter suppen i kog, smag til og server straks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar