Tiden bliver mere og mere knap, og nu mere end nogensinde.
Jeg er nemlig i mandags startet på et grafisk design kursus i vejle, så jeg er ude af døren kl 7 og først hjemme med toget igen kl 17. Så det er nogle lange dage.
Men det er bare SÅ meget værd at stå op til. Trods kroppen skal vende sig til at stå op kl 6 igen, så er jeg minimalt træt når jeg er på kursus. De første 10 dage er læring af brugen af Photoshop, og jeg suger det hele til mig.
Vi skifter mellem at sidde ved en Mac (aldrig prøvet sådan en før nu), og arbejde selv med opgaver, til ca 4-5 gange om dage høre om flere tips og tricks til brugen af programmet, hvor vi derefter går ind og selv tester det af.
Da jeg har selvlært mig brugen af programmet herhjemme, er det ligesom et puslespil der bare falder på plads for mig. Det betyder, at det ikke er særligt svært for mig at forstå, og jeg kan eksperimentere lidt ud af boksen efter introduktion til de forskellige tips og tricks.
På bare 3 dage indtil videre, har jeg lært utroligt meget, så tør ikke engang tænke på hvor meget jeg vil rykke mig når alle 6 uger er overstået.
Jeg forsøger at holde mig selv i nakken for at opdatere herinde, men tiden bliver mere og mere knap, og de fleste billeder jeg tager nu, er planlagte billeder til min fotoside. Eller billeder af de nye retter, som jeg stadigvæk er langt bagude med. Ah well... mon ikke snart der kommer et gennembrud med det. :)
Her er i hvert fald en ældre lille video af Silas som en lille plaster på såret, og den er vidst også for sød til ikke at blive vist. Har flere klip senere, som jeg vil vise jer, hvis der kommer til at gå lidt langt tid til næste opdatering.. men forsøger at holde stilheden på et minimum :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar