søndag den 17. august 2014

Rolig weekend

Weekenden her er gået stille og rolig. Det har været en hård uge for os alle.
Hver dag oppe kl 6, og først hjemme omkring kl 16:30-17. Thomas på arbejde, Silas i børnehave og jeg på kursus. Det skulle man lige vænne sig til, da kroppen var vant til at sove i hvert fald en time længere til dagligt.
Det betød også, at denne weekend blev brugt på at Thomas og jeg kunne sove længe på skift, og få hvilet godt ud. Silas præsterede nemlig at stå op kl 6 lørdag og kl 7 søndag.
Han har åbenbart allerede vænnet sig til at stå tidligt op :)

Lørdag tog vi cyklerne og cyklede ned på den store legeplads, hvor vi tilbragte en times tid. Derefter cyklede vi op i byen og købte lidt småting ind. Dejligt at tage tingene stille og roligt, trods vi speedede lidt op på hjemvejen da det begyndte at regne.

I dag har det været store bagedag. Da vi alle har madpakker med nu, bliver det hurtigt dyrt at købe så meget brød i butikkerne. Så Silas og jeg har bagt super mange pizzasnegle, pølsehorn og boller.
Halvdelen er røget i fryseren så de holder en uges tid, før der skal bages det næste batch. Eller hvis vi kommer på noget andet lækkert til madpakken der kan laves.
Thomas var en stor hjælp til opvasken :p

 
 
 
 

 
 
Bollerne er ikke med her. Og tag jer ikke af de blodige pølsehorn, der kom vidst rigeligt med ketchup i :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...