torsdag den 28. januar 2016

Pasta med kylling, skalotteløg og peanuts

Denne opskrift var en keeper for os.
Lækker anderledes og sund pasta, med kylling i en chilisauce fyld med grøntsager og drysset med peanuts.
Ud over det, så er den også hurtig at smække sammen, så den kan laves på selv de travle hverdage.

Opskriften er herfra.

Pasta med kylling, skalotteløg og peanuts
2 pers.
Tid: 30 min

Ingredienser:
200 g pasta
2 skalotteløg
200 g broccoli
2 kyllingefileter
Salt og peber
1 spsk. olivenolie
1 rød peber
2 spsk. chilisovs
2 spsk. soja
2 forårsløg
50 g peanuts
3 stilke koriander

Fremgangsmåde:
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Pil løgene og skær dem i både. 
Del broccolien i buketter. 
Kom begge dele i pastaen, de sidste 2 min. den koger. 
Hæld vandet fra pastaen, når den er færdig.

Bank kyllingestykkerne flade, drys dem med salt og peber og steg dem i olien ca. 10 min., til de er gennemstegte.

Rens peberfrugten og skær den i tern. 
Steg den med kyllingen de sidste 5 min. 
Bland chilisovs og soja og vend pastaen med det grønne heri.


Skær kyllingen i strimler og vend dem med peberfrugt og peanuts. 
Drys med skiver af forårsløg. 
Pynt med korianderblade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...