lørdag den 13. oktober 2012

Mistys legetøj, Silas' traktor

Silas har fundet sig et nyt legetøj, et vi har haft til at stå i stuen siden før Silas blev født, dog har han først fået øjnene op for det nu. 
Det er nemlig Mistys kradsetræ. Det er så smart indrettet, at Silas kan bruge den ene top som stol og den anden som rat, som han kan dreje rundt og rundt. Han var ikke til at få i seng i går, han bare drejede og drejede Det var endnu sjovere når mor eller far sad "bagi". Han kørte lidt, vender sig om, siger eller eller andet på Silassprog, og vender tilbage til sin "kørsel". Det var SÅ morsomt at se.
Tænte, at det måtte være sådan han opfattede far når han kørte bil :)

 
 

I dag har været en hjemmedag, ud over en gåtur ned og handle lidt.
Vores madplan har været lidt anderledes  fra torsdag. Vi endte med bestillerpizza, da jeg en sjælden gang fik lyst til det, til fars glæde.
I går fik vi lyst til lidt dyrere mad, så den endte med oksemørbrad, kartoffelskiver, sovs og cæsar salat til.
I dag tog vi så den planlagte risengrød, og i morgen står den på en af den nye opskrifter, nemlig fyldt svinemørbrad, som jeg glæder mig til at dele min oplevelse til jer med.

Silas er begyndt at spise rigtigt meget nu. Det er som om han konstant skal have noget at spise. Det vil sige, at vi må have en masse sunde snacks klar til når han begynder at rode i vores køleskab. Så vi ligger inde med klementiner, vindruer, riskiks og müslimix. Og så er der også det usunde, som jeg helst gerne vil holde for mig selv. Kan jeg komme til det, kommer det nemlig først frem EFTER Silas er puttet :)

Her til aften stod den dog på en lækker dessert. Nemlig vafler. Det har Silas ikke smagt herhjemme før, og han endte med at spise næsten 2 hele vafler selv. Og det er ovenpå hans morgenmad, 3 mellemmåltider, kæmpe aftensmad og 1½ bondebrød til middag. Det knægt har et sort hul som mave for tiden.
Det værste er, at den eneste store ble vi har set i dag, er det jeg tog her til morgen. Frygter for bleen i morgen der kommer til at skrige "GODMORGEN, IN YOUR FACE!"

 
Det var bare mums!

Bagefter denne dessert, blev Silas klippet.. MEGET hår røg af.. meget tiltrængt. Har jeg desværre ikke lige taget et billede af, men det kommer nok i morgen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...