torsdag den 28. februar 2013

Kvalitid, mor og søn

Da Thomas skulle til KBH i dag, ude af sengen kl 4:30, og først hjemme kl 21, valgte jeg at holde bassen hjemme.
En hel dag, kun mor og søn og en masse hyggelige planer. Eller, så meget var der heller ikke planlagt, men det endte der løbende med at blive :)

Det startede alt sammen med en... undskyld udtrykket.. LORTE nat. Silas vækkede mig hver time frem til kl 5. Kl 6 tog vores kat over, og holdt mig vågent til lidt i 7, så smed jeg hende ud af døren.
Så tænkte jeg, "Silas sover altid til efter 8, ofte helt til 9, jeg kan lige nå lidt mere søvn". 
10 min efter kom der lyde inde fra Silas, og da jeg kommer derind, kigger to drengeøje på mig og ud kommer ikke ordene "godmorgen", men "Puuuuha!"
Nå.. jamen, så får han da lige en ren ble, og kommer ned på gulvet. Jeg skynder mig at løbe ind under min semivarme dyne igen... bare lige for at nyde få minutter, før jeg ved jeg bliver nødt til at være frisk for min søn. Dog fik jeg IKKE et par minutter. Silas var næsten i røven på mig, river fat i dynen med trist udtryk i ansigtet mens han råber "NEEEJ! IK SOVE!"
Jeg prøver at trækker ham med ned under dynen mens jeg mumler, "Jo, jo, sove.. bare 5 min".
Silas svarer tilbage "IK SOVE! OP!"
Han vrider sig ud af mine arme, kravler ned på gulvet, river fat i min dyne og trækker den af mig "OP!"
Hmph... måtte jeg vel stå op. :/

Træt som jeg var, brugte jeg den næste time i en halv døs. Silas fik morgenmad, og jeg tumlede rundt og tabte ting rundt omkring mig. Var ved at sætte syltetøj i køleskabet uden overhoved at have fået det på brødet.... kaos!

Vi trængte til noget frisk luft.
2 timer efter Silas vågnede, kl 9 sharp, står vi ude i forhaven og kigger ned i skoven udenfor.
Silas var kommet løbende ind til mig i nattøj og vinterstøvler. Der kørte nemlig traktorer rundt udenfor, og dem skulle han ud til, NU!
Så står vi der, hurtigt klædt på fra top til tå, og stirrer ned i en bunke med træer, hvor vi lige kan ane en traktor der roder rundt med noget jord. 10 min. står Silas bare at stirre.
Når jeg spørger om vi skal gå videre kigger han åndsvagt på mig, peger ned i skoven og siger "traktor!".
Tsk, den dreng er solgt.

Pludselig kommer traktoren kørene op i mod os. Silas stivner, og han ser den køre væk forbi vores rækkehus. Da den runder hjørnet af husene og forsvinder væk, tager det ikke Silas 5 sekunder at sætte i løb. POWN! Så er han styrtet efter traktoren.
Efter et par minutter finder vi den, og vi hilser på mændene der står og snakker. Silas får lov at komme helt tæt på, og da mændene kører igen, dytter de lige med hornet. 
Silas er i den 7 himmel.
Da de kører væk... surprise.. POWN! Lille Silas, to år kommer løbende efter dem.

Da jeg endelig får ham standset og spørger om vi ikke skal på legepladsen i stedet, kommer der selvfølgelig to ældre mennesker forbi med deres hunde. Flink par der stopper op, og vi hilser på dem og deres hunde.
Da de gik videre.. ja.. så løber Silas efter dem.
Helt ned i skoven og til vi ikke kan se dem mere. Får distraheret ham ved at få ham til at kaste nogle sten i åen.

Så kommer der selvfølgelig en hund mere med sin ejermand, heldigvis løber Silas ikke efter denne gang.

Vi tager op på legepladsen. Gynger, rutscher og hygger. Går tilbage, finder hans motorcykel og tager en køretur rundt i nabolaget.
En enkelt gang med mig på ladet. Den knægt insisterede på jeg skulle sidde der, mens han kørte med mig :/

Hjem igen, slappe af og få noget at spise.

Så er kl 10:30 ca. 
Så bestemmer vi os for at bage en marmorkage. Silas er SÅ dygtig. 
Vi finder hans taburet på badeværelset så han kan stå på den ved køkkenbordet. Så hjælper han ellers mig med håndmixeren, og måle mel op osv.
Hjælper med at komme dejen i formen, og så kommer den ellers i ovnen.

Silas kommer ud og sove. Ingen brok, sover med det samme.
Vågner, får mad, smager kagen, mums :)
Så laver vi frikadellefars sammen, Silas hjælper igen med håndmixeren. Dejlig dreng.
Vi leger lidt, laver og spiser aftensmad.

Nu har vi besluttet os for, at Silas har faste badedage tirsdag, torsdag og lørdag. Han er endnu ikke glad for badet. Sidste gang gik han dog selv derop i, men ville ikke sidde ned, og klagede når man vaskede hans hår.

Denne gang tog jeg ham med ud, og lod ham holde håndbruseren, fylde badekaret, mærke vandet, kaste legetøj op, hente vaskekluden og kaste den i. Så tog jeg noget af mit tøj af, og fik lov at tage hans af.
Før jeg vidste af det, stod han oppe i badet.
Jeg troede ikke han ville sætte sig ned, men pludselig så sad han der, klar til at lege som for få mrd siden.
Vi grinede og plaskede, og fik taget et par billeder af gennembruddet.
Han var dog hurtigt oppe igen, max 10 min, så var det altså også nok med det bad.

Så havde jeg snakket om at jeg ville klippe ham, og Silas styrter halvvåd ud af badet mens han råber "Klip, klip!!!", og tager sig til hovedet. Løber ud i køkkenet, og kan høre han slæber sin højstol ind mod stuen (den plejer han at sidde på).
Vi står og kigger på popcorn der popper i mikroen (standard snack til klipning), og bagefter ind på højstolen foran tv'et mens han ser Rebecca Black's "Friday" 3 gange.
Flot og korthåret bliver han, og vi hygger lidt mere før sengetid.

Silas putter sig uden problemer, og har kun hørt ham derinde en gang på 30 min.

Puha.. sikke en dag. Men kan bare mærke på ham at han har nydt til.
Kommet til mig, og hygget i sofaen. Han har brugt mig meget, og kan mærke, at han ved, at han bare kan komme til mig hvis han vil noget.

Hvad har i lavet i dag? Hehe :)

 Gynge gange
 
 
 
 Lidt badglad igen måske? :)

 
 Marmorkage

 aftensmad

 
 
 Silas snaaaakker og snaaaakker i telefon :)

 Så er man blevet klippet

 
POSE!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...