torsdag den 19. september 2013

Silas til ørelæge og kreativitet sammen med mor i køkkenet

Her til morgen tog Thomas og Silas af sted til ørelæge. Det gik super godt, han mente ikke der var mere væske på ørerne og at begge dræn var faldet ud. Var dog svært at se på de ene øre, da der var meget ørevoks, så der skal lige dryppes med glycerin de næste 2 uger, så skulle det være væk.

Ellers holdt vi ham endnu engang hjemme fra børnehave, og mens far arbejdede hjemmefra, hyggede Silas og jeg lidt i køkkenet.
Jeg er desværre ved at blive syg igen, så blev ikke til det store. Men har længe villet lave de bananer dybbet i chokolade, og da vi lagde inde med det hele, var det  bare om at komme i gang.
Når det kommer til mad, kan Silas heller ikke koncentrere sig i langt tid af gangen. Så det var passende med 10 min til at lave dem.
Resten af chokoladen blandede vi med nødder, og kom på bagepapir i små portioner.

Ud over at være i køkkenet, er Silas blevet meget glad for at lege med modellervoks, så der blev leget i stor stil i stuen til Disney junior, og togbanen kom også i brug inde på værelset.

Så har vi ellers været nede og handle ind, og der fik Silas sig et par nye vinterstøvler til tiden der kommer. De har lovet 9 grader en af nætterne i weekenden :(

 Bananerne bliver skåret

 Kommer på pinde, Silas spiser resterne

 
 De bliver dyppet i chokolade

 
 I køleskab en lille time

 Resterne, chokolade blandet med hakkede nødder

Mums :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...