onsdag den 4. februar 2015

Hjemmehygge

Thomas er rejst væk et par dage med arbejdet, det har betydet at jeg har holdt Silas hjemme, for ikke at skulle ud på cykle flere gange om dagen for at hente og bringe i børnehave.

Jeg gik i sidste uge ind i 3. og sidste trimester, og det kan tydeligt mærkes.
I går havde jeg slemme plukveer fra kl 8 om morgenen, til jeg lagde mig om aftenen, med mindre jeg lå på langs.
Hvis jeg stod op kom den ene plukve afløst af den anden, og det trak smertefuldt om i lænden mange af gangene og jeg fik sværere og sværere ved at trække vejret.
Må indrømme jeg frygtede lidt at have Silas hjemme på fuldtid i to dage. Det har dog vist sig at være det rigtige valg, fordi at komme af sted på cykel med ham tidlig morgen og hente igen, det var slet ikke kommet på tale.

Mine plukveer var en del bedre i dag, dog vendte de stærkt tilbage efter aftensmad. Men er så dejligt med en dreng der vil putte i sengen med mor.
Så efter aftensmad stod den på ipadhygge i sengen, og så læste vi også lige 2 bøger fra biblioteket :)

Ellers blev dagen brugt på en tur ud i sneen med kælk og en tur på legepladsen.

Jeg tænkte at Silas også lige skulle hjælpe mig med aftensmaden, så da jeg havde kogt kartoflerne til biksemad, fik han lov til at skære dem ud. Det var han super dygtig til :)
Han endte endda med at spise mere end sin mor. (curse you halsbrand!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...