søndag den 19. april 2015

Weekend med op og nedture

I går var en super god dag herhjemme, vejret var eksemplarisk godt, så det lagde op til at vi fik trillet lidt med barnevognen og testet det nye ståbræt af.
Man skal lige vende sig til det, det er lidt uhandy, og Thomas har meldt ud at han ikke kan køre med det, da han enten skal gå som en fin dame, eller som om han har skidt i bukserne. Men det er også mest til mig, når jeg skal hente Silas i børnehave og ikke vil bruge 2 timer på at komme hjem igen, fordi Silas ikke lige "kan holde til det", ved nemlig at den nok skal komme :)
Så er der mulighed for at hente i cykeltrailer på cykel eller med barnevognen, alt efter hvordan vejret er, og hvad jeg lige er i humør til.

Jeg nyder at have manden hjemme på barsel. Han hjælper simpelthen så meget til herhjemme, er meget taknemmelig. Især da jeg vågnede op i nat med brystbetændelse og høj feber. Han har stået for begge børn og mig hele natten og dagen i dag. Dog har vores nabo været så flink at tage Silas det meste af eftermiddagen, så Thomas kunne få en god lur, det trængte han til.

Vores nabo har fået sat trampolin op, så Silas ville rigtigt gerne prøve den, og han elskede det. I det hele taget har han hygget sig rigtigt meget ovre ved hende.
Jeg har været på smertestillende det meste af dagen, og forsøgt at få Lucas til at amme på det dårlige bryst. Når det smertestillende stoppede med at virke måtte jeg ned og ligge, da influenza symptomerne kom tilbage, samt feber og ømhed over det hele, især brystet er som en tung og øm en kampesten.
Men håber på at få bugt med det hurtigst muligt, er godt nok frygteligt at rende rundt med :/

I morgen kommer sundhedsplejersken på besøg for første gang, er pænt spændt på om Lucas har taget det på som han tabte efter fødslen. Gerne mere selvfølgelig :)
Han er super let, og sover det meste af dagen, og når han er vågen er han også bare dejlig.
Om natten vågner han max 2 gange, så nyder at kunne få noget søvn.

Det eneste vi har kæmpet med er amningen, så har brugt udmalkning en del har i starten, men det er nok bare et spørgsmål om at lære vores søn at kende. Lader nemlig til, at han ikke har interesse i at spise lige efter han er vågnet, så han afviser brystet en del. Jeg troede dog det var pga mavekneb han ikke ville, da han skreg en del når jeg forsøgte at ligge ham til. Han tog en slurk, slap og begyndte at skrige.
Men det er nok bare fordi han ikke har lyst til at spise, så istedet får han sutten, og den bliver der suttet lystigt på. Forsøger jeg så at amme 30 min senere, så krævede det kun en 5 forsøg, så tog han fat.
Så håber det bare er sådan, så vi ligesom har fundet en løsning på dette. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...