fredag den 17. april 2015

Når storebror vil hjælpe (video)

Silas har fået stor smag for at hjælpe lillebror herhjemme.
Han er også rigtig stolt af at få lov til det, og står straks klar til at hjælpe hvis han bliver ked af det eller andet.
Han vil rigtig gerne give ham hans sut (også selvom Lucas måske ikke lige spørger efter den), han holder øje med ham når en af os lige går på toilet, han vil være med næsten hver gang vi skifter ble, og i dag ville han gerne give Lucas flaske.

Lucas har nemlig præsteret at suge hul på den ene af mine vorter, så for at det skal heale må den have en pause. Dog er mælken lige løbet til i dag, så for at holde det ved lige, og brystet ikke springer i luften, så må jeg pumpe ud til det er healet igen.
Det betyder også, at der er mulighed for at far og søn kan prøve at give den bette noget mælk også.

Det var også rart at kunne se, hvor meget jeg havde i brystet og hvor meget Lucas drak. Det er pænt svært at bedømme når man sidder der og Lucas sutter løs men ikke givet udtryk for så meget.
Jeg undrer mig dog over, at Lucas slipper brystet op til 15 gange før han tager ordenligt fat, det viser sig nemlig, at der skal pumpes en del gange før end at der kommer gang i mælken. Det er da klart at Lucas bliver lidt frustreret så. Håber da det løber lidt hurtigere til snart, eller skal jeg til at formalke ved hver amning, og det ville da være lidt træls :/

Men måtte da lige tage nogle billeder og filme storbror der tager sig så godt af sin lillebror. Det er bare kærlighed der siger noget :)

1 kommentar:

  1. Stort tillykke med lillebror - og sikke en stolt storebror <3

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...