tirsdag den 28. februar 2017

Fettuccini Carbonara

Vi elsker pastaretter herhjemme, og denne version er ingen undtagelse.

Den indeholder kun få ingredienser og er super hurtig at smække sammen. Og ligesom de sidste par retter, så er denne rigtig børnevenlig :)

Vi havde dog glemt at købe fløde, så vi mixede istedet halv mælk og halv cremefraiche som vi havde, gav det et lille opkog til sidst så det tyknede, også smagte det stadig skønt!


Fettuccini Carbonara
3 pers
Tid: 30 min

Ingredienser:
2 Store finthakkede skarlotteløg
1 Stort finthakket løg
1 Pk. bacon i tern
2 Store fed finthakket hvidløg
1 Stor pakke frisk pasta
3 Æggeblommer
250ml Fløde (eller 150ml mælk 100g cremefraiche)
1dl Revet parmesan 
Salt
Peber

Fremgangsmåde:
Finthak løg, hvidløg og skarlotteløg. 
Svits på panden sammen med bacontern, indtil det er brunet let.
Kog en stor gryde op med letsaltet vand, og kog pastaen efter anvisningen.
Pisk æggeblommer, fløde, parmesan, salt og peber i en skål.
Hæld vandet fra pastaen og kom det tilbage i gryden.
Tilsæt ægge og baconblanding og rør rundt.
Varm et par minutter over middel varme, under omrøring til det bliver tykt i konsistensen. 
Serveres varm.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...