Viser opslag med etiketten skinkestrimler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skinkestrimler. Vis alle opslag

onsdag den 25. januar 2017

Kartoffelfad med skinke


Denne lækret ret er inspireret af en ret i  bladet "Hjemmets bedste mad".
Men jeg har lavet lidt tweaks til den, for at tilfredsstille de munde der er herhjemme :)

Retten består af kartofler, skinkestrimler og ost, i et fad med lækker smørsovs. 
Den er let og børnevenlig, børnene herhjemme elskede den i hvert fald, så det er en keeper for os :)

Kartoffelfad med skinke
4 pers.
Tid: 60 min (30 min ovntid)

Ingredienser:
750g kartofler
Salt
Peber
4 spsk hvedemel
tørret merian
1 pk. skinkestrimler
1 bk. karse
½ ps. revet cheddar
100g smør

Fremgangsmåde:
Kog kartofler med skræl, i en letsaltet gryde, til de er ca halvkogte (15 min).
Pil skrællen, og skær kartoflerne i skiver.
Kom hvedemel i bunden af et ildfast fad.
Fordel halvdelen af kartoflerne i et lag, krydder med salt, peber og merian.
Fordel skinkestrimler, 2/3 af karsen og cheddar i et lag.
Læg nu de sidste kartofler på i et lag, og slut af med salt, peber og merian.
Læg 6 store smørklatter på toppen og sæt fadet ind i ovnen i ca 30 min.
Fordel det sidste karse på toppen ved servering.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...