Endelig tid til en ret som man kan lave på de varme sommerdage.
Jeg er ikke så vild med det færdiglavede kartoffelsalat man køber i butikkerne. Det smager som noget der er lavet for pænt langt tid siden :/
Så nu ville jeg forsøge at lave det selv. Ganske enkel opskrift med ikke for mange ingredienser.
Næsten alle tingene kunne klares med min Nicer Dicer. Tomat, kartofler, agurk, løg og ikke mindst kartoflerne i mindre stykker efter de var kogt.
Det eneste man skal være opmærksom på, er at man skal lave det i god tid. Kartoflerne skal køle af før man blander det med mayo-blandingen, og derefter i køleskab i mindst en time.
Kartoffelsalat skal spises EKSTRA koldt! Det giver den bedste friskhed.
Det nåede jeg desværre ikke. Det var mere stuetemp. da manden var færdig med at lave sin burger (han er ikke så vild med kartoffelsalat).
Men der står en fin portion tilbage i køleskabet, så er der dejligt kold kartoffelsalat når jeg kommer hjem fra praktik i morgen.
Jeg snød lidt med tilbehøret. Købte nemlig færdigtlavede minifrikadeller fra "first price". De smager ret godt til fandt jeg ud af :)
Og i mundrette bider til Silas også :)
Skal siges at jeg brugte let mayonaise for at gøre den lidt mindre fed. Det samme kan man gøre med fløden.
Hvis nu bare manden og Silas gad at smage på det... mænd!
Men jeg vil i hvertfald give denne ret 4 ud af 5 stjerner. Super sommerret!
Opskriften finder du HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar