I går fik jeg min skønne søn hjem igen. Han havde hygget sig rigtigt meget ved sine bedsteforældre, men han viste stor glæde ved både at se mor og far igen. Det, til stor fryd for mig der havde savnet ham mindst lige så meget.
Jeg glædede mig til at komme hjem med ham og vise ham sin nye seng, og han var da også lutter smil da han så den.
Han løb ind på værelset med sko og jakke på, kiggede på den og udbrød "NØJ, seng!", så kravlede han hurtigt op i den og smed sig så lang han var. Kiggede på mig med et blik der bare skreg "ME LIKE!".
Efter jeg fik sko og jakke af ham, gjorde vi klar til sengetid, klokken var allerede halv 10, og han var PÆNT træt.
Da jeg endelig havde fået ham i nattøj og lagt ham i sengen med en bog, skubbede jeg mig lige ned ved siden af ham så vi rigtigt kunne puttelæse en bog.
Da jeg rejste mig for at lade ham læse en bog selv før vi slukkede lyset, kiggede han på mig og dappede ved siden af sig på madrassen. "Mor, her?", sagde han spørgende, så jeg endte med at ligge mig og læse en bog mere :)
Da vi var færdige med at læse den anden bog, kyssede jeg godnat og gav kram, og sagde "Godnat!".
Silas plejer altid bare at sige "nat nat", eller ingenting. Men nu udtalte han helt korrekt "Godnat!". Jeg var målløs, men han gav mig den lige 2 gange mere efter jeg havde lukket døren.. puha.. han er så dejlig!!
Her er lidt billeder fra her til morgen, tog mig 10 min bare at få ham til at åbne øjnene.
Det må være en god seng :)
Det må være en god seng :)
(sengen skal males i hvid engang senere).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar