onsdag den 16. april 2014

Pitabrød med krydret kylling

Foråret er godt på vej, det betyder mere varme. 
Inden vi ved af det er det sommer, og det er så varmt, at det eneste man har lyst til, er hurtiglavet, koldt mad.
Vi forbereder os til sommeren, ved at teste en god en af slagsen af.
Pitabrød tager man sjældent fejl af, og så er de fyldt med grøntsager. :)

Opskriften er herfra, men har lavet en del ændringer i tilberedningen.

Manden er ikke vild med, når kødet har siddet på ben (når han ser det), så en hel kylling er udelukket for ham, dog kan han sagtens lide kyllingefileter. 
Derfor brugte vi de neutralmarinerede, skar dem i strimler og så lavede jeg ellers en marinade af de samme ingredienser.
I stedet for hele peberkorn, brugte jeg dog stødt peber.
Opskriften herunder, er tilrettet mine ændringer.

Tid: Ca. 30 min 
2 pers. 

Marinade:
½ chili
Stødt peber
1 løg
1 tsk. salt 
2 spsk olie

På panden:
4 spsk. olie
1 spsk. paprika
1 kyllingefilet
1 dl hønsebouillon

Tilbehør:
2 gulerødder
¼ agurk
2 forårsløg
½ snackpeber 

2 pitabrød
Cremfraichedressing

Kyllingefiletten skæres i mindre strimler, og kommes i en plastikpose. 
Marinaden laves af olie, finthakket chili, stødt peber, løg og salt, og hældes i posen til kyllingen, hvor det ligger og marinere mens det andet tilberedes.
Gulerødder, agurk, forårsløg og snackpeber skæres i stænger og kommes i skåle.

Svits paprikaen i olie i et par minutter, tilsæt derefter kyllingen, få så meget af marinaden med som muligt.
Steg det ca. et minut, og tilsæt derefter 1 dl hønsebouillon.
Lad det koge/simre i 5-8 minutter, til kyllingen ikke er rød mere.
Lun pitabrødene, fyld dem med grønsager og kylling og servér dem med en god cremefraichedressing.

Hæld marinaden af panden sammen med kyllingen, og brug evt til at hælde i pitaen også.

 

2 kommentarer:

  1. Mmmmm Det er rigtig lækkert ud♥

    Mvh http://wordsbychristina.blogspot.com/

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...