Denne krans lavede jeg for et godt stykke tid siden. Den er super hvis man er til bagværk med lidt sødt i.
Dog kommer den meget tæt på brødkonsistent frem for brød/kagekonsistens som fx wienerbrød osv. Så er man til smagen af nutella som en sammenrullet franskbrød, så er dette nok noget for dig.
Jeg lavede den i køkkenmaskinen, så slap jeg for at få så grissede fingre.
Jeg vil anbefale man kommer endnu mere fyld i end jeg har her, ellers suger brødet nutellaen, og den smager ikke af nær så meget nutella.
Kan spises både friskbagt og lun, eller som kold op til et par dage efter.
Det gode ved den er at den også er fryseegnet :)
Og så ser den jo flot ud på kaffebordet :)
Opskriften er herfra.
Nedenfor er den tilrettede opskrift.
Hvedekrans med nutellafyld
Tid: Ca 2 t 40 min, 25 min af dem er bagetid i ovn og 2 timer til hævning
Ingredienser:
Dej:
20 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk salt
125 g fuldkornshvedemel eller rugmel
ca. 200 g hvedemel
Fyld:
250 g Nutella
Pynt:
1 æg
evt. perlesukker
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i lunkent vand.
Tilsæt salt og de to slags mel og rør dejen godt igennem til en klistret dej i køkkenmaskinen.
Lad dejen hæve i lukket ovn med tændt lys, (ikke varme på) med et overdækket viskestykke i en time.
Slå dejen ned og lad den hæve ½ time mere.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og drys lidt mel over. Rul dejen ud til et rektangel på ca. 25x50 cm.
Smelt Nutellaen i en lille gryde ved meget svag varme eller i en skål i mikroovnen.
Smør det på dejen, men lad de lange kanter være fri.
Rul dejen sammen som en roulade og læg den som en krans på en bageplade med bagepapir.
Knib samlingen sammen med fingrene og lad kransen hæve tildækket i 20-30 min.
Varm ovnen op til 225 grader eller 200 grader varmluft.
Pensl kransen med sammenpisket æg og drys evt. med perlesukker.
Klip eller skær ridser i kransen med ca. 4 cm’s mellemrum, og bag kransen midt i ovnen 20-25 min.
Sæt kransen til afkøling på en rist og nyd den lun eller afkølet.
Dejen kan også sættes i køleskab efter den første times hævetid og derefter hæve koldt. I så fald skal dejen bages inden for 1-3 dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar