Her er en lækker smagfuld ret til dem der er glad for asiatisk mad.
Retten består af små kogte kyllingestykker i en sauce af kokosmælk, chili, laurbærblade, hvidløg, lime og krydderier. Dertil er bliver der serveret kogte ris.
Vi brugte citronsaft istedet for citrongræs.
Retten er hurtig at lave, og passer sig selv halvdelen af tiden, da den blot skal simre færdig.
Den tilrettede opskrift finder i herunder.
Opskriften er herfra.
kylling i kokos-chili sauce
Tid: 40 min, 20 min til at simre
4 pers
Ingredienser:
1 stk stor kylling
5 stk fed hvidløg
2 stk løg
frisk chilli efter smag
1 spsk rapsolie
1 stk lime
5 dl kokosmælk
2 stk keffir-lime blade eller laurbærblade
2 stk citrongræs
evt. sukker
salt og peber
Tilbehør:
Ris
Fremgangsmåde:
Skær kyllingen i små tern. Brun dem i lidt olie og læg dem til side.
Hak hvidløg, løg og chili.
Rist dem i olie til de er klare, og tilsæt derefter limesaft og kokosmælk.
Tilsæt laurbærblade.
Rør omhyggeligt mens det hele bringes i kog.
Skru ned og tilsæt kyllingestykkerne. Lad derefter retten simre i ca. 20 min.
Tak laurbærbladene op.
Tag kødet op og fordel det i dybe tallerkener.
Kog saucen lidt ind og smag til med sukker, salt og peber.
Hæld saucen over kyllingen i en dyb tallerken, og serverer ris ved siden af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar