mandag den 16. juni 2014

På tur

I weekenden besluttede vi os for at prøve noget nyt. Vi har nemlig fået os en ny bil, så den skulle køres lidt til.
Jeg vil rigtigt gerne ud og udvikle mig som fotograf, så vi besluttede os for at køre ud i det blå, og se hvad vi kunne finde.
Efter at have kørt en 10 min, så vi et skilt der fortalte der lå en sø længere henne, så den valgte vi at køre efter. Men før vi nåede derned, stødte vi på endnu et skilt hvorpå der stod skovlegeplads.
Med Silas på bagsædet var vi ikke i tvivl om at den legeplads skulle tjekkes ud.
Det viste sig at være en lækker lille plet hvor der var opsat gynger, rutsjebane, svævebane, hytter, legehus og mooncars. 
Sjovt nok, var det eneste Silas var interesseret i, en klokke der hang i legehuset.
Det var en "kirkeklokke" mente han, og han brugte halvdelen af tiden vi var der på at ringe med den.
Der blev også kørt en del i mooncars, hvor mor og far kom til at skubbe Silas godt rundt i manegen. 

Jeg fik skudt en masse gode billeder, og så var vi alle glade og klar til at komme hjem og få en is efter en times tid.


 
 
 
 




 



 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...