onsdag den 29. august 2018

Børnevenlig proteinsalat med gomadressing

Lækker, børnevenlig pastasalat med hjemmelavede croutoner af toastbrød.
Sund og let at lave, selv ungerne kan være med.
Opkriften er fra mambeno, men er tilrettet vores smag herunder.


Børnevenlig proteinsalat med gomadressing
2 voksne og 2 børn
Tid: 35 min

Ingredienser

Pastasalat:
200 gram pastaskruer
30 gram cashewnødder
Iceberg
½ rød peberfrugt
Agurk
250 gram kyllingefilet

Gomadressing:
50 gram sesamfrø
3 fed hvidløg
1 spsk akaciehonning*
0.5 dl olivenolie
1 spsk mayonnaise
0.5 dl vand
0.5 stk citron
 salt
 peber

Hvede croutoner:
Hvede toast
Olivenolie
salt
peber

Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen til 200 grader.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken og hæld vandet fra.
Rist sesamfrøene let på en tør pande, til de begynder at dufte dejligt og lad dem køle af, mens du laver resten.
Rist herefter cashewnødderne og lad dem køle af.
Skær kanten af toastbrødet og skær midten i små tern.
Vend dem med lidt olivenolie og krydr med salt og peber.
Bag dem i ovnen i ca. ti minutter, eller til de er sprøde og lækre.
Vend dem undervejs.
Skyl salaten og rens og skyl peberfrugten og agurk.
Skær det hele i små tern.
Skær kyllingen i små stykker.
Krydr med salt og peber og steg dem i lidt olivenolie på en pande.
Giv sesamfrø, hvidløg, honning og olivenolie en tur i en minihakker eller en foodprocessor.
Tilsæt herefter mayonnaise og vandet lidt efter lidt, til konsistensen er, som du gerne vil have den.
Smag til med lidt honning og citron.
Vend nu alle grøntsagerne sammen med pastaen i en stor skål.
Top med kylling, brødcroutoner, cashewnødder og gomadressingen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...