tirsdag den 16. juni 2015

Karneval i Brande

I fredags var der optog i Brande. Alle børnehaver og skoler gik optog, og der var Silas iblandt.
Han var en "stærk mand" og bar den hat som vi havde arbejdet på herhjemme med at male.
Det var en utroligt varm dag, og da Thomas og jeg kom ham i møde på torvet med lillemanden i barnevogn, stod Silas og fik sig en dejlig kold is.
Vi blev dog ikke ret længe, da vi skulle op til farmor og farfar hvor Silas skulle passes for weekenden. Thomas og jeg skulle nemlig et smut til Tyskland om lørdagen for at købe ind til barnedåben, samtidig med at en veninde holdt åbent hus. Så tog vi lige to fluer med et smæk.
Det var den længste køretur for Lucas indtil nu, og vi havde barnevogn med, så han ikke skulle sidde i autostol hele tiden. Så kunne vi handle ind i Tyskland mens han sov i vognen, og det fungerede rigtigt godt.
Desværre fik Lucas vendt op og ned på hans rutiner. Hvor han før sov det meste af formiddagen og eftermiddagen, og holdt sig vågen fra 17-23. Var han pludseligt vågen det meste af dagen, og tog en lur på 3-4 timer før vi selv skulle sove. Det betød, at Thomas og jeg ikke meget søvn fik om natten, da Lucas' vågenperiode desværre startede der.
Det tog dog heldigvis ikke lang tid at vende det om igen, og i dag sover han super godt, og nætterne vågner han kun mellem 2-4 gange, men ligger sig til at sove med det samme han har spist.

Har planlagt endnu en fridag med Silas i morgen, så må vi se om vi kan finde på noget, skulle vidst begynde at regne lidt :/

Frække unge

 Der var mange mennesker på torvet 

 Moi ;)


 Mine 3 dejlige drenge :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...