Viser opslag med etiketten køretur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten køretur. Vis alle opslag

tirsdag den 16. juni 2015

Karneval i Brande

I fredags var der optog i Brande. Alle børnehaver og skoler gik optog, og der var Silas iblandt.
Han var en "stærk mand" og bar den hat som vi havde arbejdet på herhjemme med at male.
Det var en utroligt varm dag, og da Thomas og jeg kom ham i møde på torvet med lillemanden i barnevogn, stod Silas og fik sig en dejlig kold is.
Vi blev dog ikke ret længe, da vi skulle op til farmor og farfar hvor Silas skulle passes for weekenden. Thomas og jeg skulle nemlig et smut til Tyskland om lørdagen for at købe ind til barnedåben, samtidig med at en veninde holdt åbent hus. Så tog vi lige to fluer med et smæk.
Det var den længste køretur for Lucas indtil nu, og vi havde barnevogn med, så han ikke skulle sidde i autostol hele tiden. Så kunne vi handle ind i Tyskland mens han sov i vognen, og det fungerede rigtigt godt.
Desværre fik Lucas vendt op og ned på hans rutiner. Hvor han før sov det meste af formiddagen og eftermiddagen, og holdt sig vågen fra 17-23. Var han pludseligt vågen det meste af dagen, og tog en lur på 3-4 timer før vi selv skulle sove. Det betød, at Thomas og jeg ikke meget søvn fik om natten, da Lucas' vågenperiode desværre startede der.
Det tog dog heldigvis ikke lang tid at vende det om igen, og i dag sover han super godt, og nætterne vågner han kun mellem 2-4 gange, men ligger sig til at sove med det samme han har spist.

Har planlagt endnu en fridag med Silas i morgen, så må vi se om vi kan finde på noget, skulle vidst begynde at regne lidt :/

Frække unge

 Der var mange mennesker på torvet 

 Moi ;)


 Mine 3 dejlige drenge :)

lørdag den 11. oktober 2014

En baby i huset

Det er hvad Silas øver sig på.
Jeg købte en dukke i genbrug til det formål, at den skulle skæres i stykker og bruges til en halloweenbluse. Men Silas faldt straks for den, og mente at det var hans baby.
Han faldt endda så meget for den, at han kom på en god grund hvorfor han altid skulle have den, og jeg ikke skulle have den tilbage igen.
Grunden var, at jeg havde en baby i maven, så kunne han beholde dukkebabyen, så havde vi begge en baby, så kunne de lege sammen. Kunne ikke stå for hans forklaring, så han har fået lov til at beholde den.
Det har også betydet, at den har været med på køretur i dag. Fået lov til at dele tæppe med Silas i bilen. Den har fået mad i form af pomfritter, is, lakrids.. you name it. Den har været syg, sovet meget. Den har fået en seng, og er blevet puttet mange gange. Har dog måtte vise Silas flere gange, at man ikke løfter baby i hovedet, men under armene. Men der skal vidst lidt mere træning til før den trænger ind.
Der bliver i hvert fald møflet så godt, at jeg af og til tager mig til maven og tænker "Oh dear". Dog er jeg ret sikker på, at han nok skal kunne kende forskel på en dukke og en rigtig baby når vi kommer dertil.

Køreturen gik til Outlet Factory i Herning. Silas manglede lidt vintertøj, og Thomas og jeg tog også chancen til at købe lidt til os selv. :)

 To børn på bagsædet der hygger :)

 Her var der lidt til Silas. Termosæt, regnsæt med foer og en sweatshirt

 En fleecejakke til mig

 Sko, trøje og underbukser til farmand

 Der blev leget godt med "baby" da vi kom hjem igen. (skal siges at det er en pige)

 Lidt voldsom leg. "Men baby synes det er sjovt", mener Silas.

søndag den 3. november 2013

Begivenheder den sidste uges tid (+ video)

Har samlet lidt småbilleder fra hvad der er sket det sidste stykke tid.
Det er lidt lettere at samle det i et indlæg, især når vi har haft sygdom, samt jeg har haft gang i jobsøgning.
Så bloggen har ikke været så aktiv som den plejer.

Men her er lidt om hvad der er sket herhjemme den sidste uges tid.

 Silas er begyndt at hjælpe far med at tanke. Det synes han er rigtigt sjovt :)

I torsdags var der lygtefest i Silas børnehave. Alle tog noget med som man kunne lave lygter af. Nogle havde græskar med, andre små glas og nogle (ligesom os) havde mælkekartoner med. 
Der blev serveret lækker lygtesuppe med brød til, og småkager til bagefter. Så begyndte alle ellers at lave lygter med deres børn. 

 
 Det blev tegnet og klippe klistret.

 Den færdige lygte. Ville tage et billede af Silas med lygten, dette var det tætteste vi kom på det :)

 
 Så blev der leget lidt, og sunget sang. Til sidst gik alle ud med deres tændte lygter og sang sangen et par gange mere, og så tog vi hjem.

Silas i fredags, shopping i Herning. Her med ny hue og (ny) vinterjakke, fundet i genbrug til 45 kr i rigtig flot stand.

 Thomas og jeg tog til Tyskland i går, bare os to. Naboerne havde sagt ja til at passe Silas, og de hyggede sig rigtigt meget!
Det samme gjorde vi, på trods af maaange mennesker, fik vi købt godt ind til slikskabet, fødselsdag samt jul.
Det blev også til lækker spise på restaurant i Tyskland. Pizza salami til Thomas


Tortellini al forno til moi :) MUMS!

Og sidst, men ikke mindst, en video af Silas på sin nye cykel :)

onsdag den 9. oktober 2013

Familie i DK

Min mor, lillesøster og min mors kæreste Ørn, kom på mini ferie her i Danmark et par dage.
De bor til dagligt i Norge, så vi skulle selvfølgelig op og hilse på. De valgte at booke sig ind på et hotel hvor min lillebror arbejder i Viborg. Det ligger meget centralt, og på den måde, kan de gå ture og se byen.

De kom ned med færgen søndag, og tog af sted igen her til morgen. Så vi valgte at tage Silas med op og hilse på i går.
Thomas havde dog et vigtigt møde, så han måtte køre nogle timer, og kom tilbage til at slutte af med vores bowling og den store buffet :)

Silas faldt godt til rette med dem allesammen efter meget kort tid. Også hans Onkel Ole (som bror ved min lillebror) tog med os rundt, og hjalp med indkøb osv.

Silas elskede at lege både med Ole og min søster Lea, han har en rigtigt god alder nu, så han er sjov at lege med. Men dog også en alder, hvor han kan køre sig selv rigtigt godt op.
Det vigtigste var sådan set at han fik sin middagssøvn, ellers var helvede løs, og jeg stressede over han ikke vil overgive sig.

Det var først kl 14 han lagde sig, jeg havde lagt ham i barnevogn, mørkelagt den med regnslag som jeg lynede op, og lokkede med masser af chokolade hvis han lagde sig ned og sov. Det gjorde tricket, og kort efter sov han, og tog i hvert fald en time.. skøønt :)

Så kunne vi nyde bowling og buffet bagefter uden at tænke på han blev overtræt. Da vi kom hjem var han klar til seng. Vi havde gjort os klar til en dreng der ville vågne meget, eller bare ikke gad (tro mig, det er standard efter en dag med så mange events). Men han faldt i søvn efter ca 15 min, og var kun inde ved ham EN gang om natten. Skønt! Så var han dejligt frisk igen her til morgen.

Det var dejligt at se familien igen, og kan mærke på min søster hvor glad hun er for at se mig. Er også rigtigt glade for at se dem, og som altid, er det som om de aldrig har været væk, når man endeligt er sammen. 

Håber på vi ses igen snart, især fordi Silas også nyder at se sin mormor og sin dejlige moster :)
Nåeh ja, og sin sjove Onkel :D

 Min lillesøster Lea med Silas

 De hygger rigtigt meget

 Silas og jeg til bowling

 Silas vil også prøve

 Mors kæreste Ørn spiller også med

 Min storebror Ole med Silas

 
 
 Det er ikke altid det går lige godt :)

 
 
 Daddy to the rescue, når at kaste de to sidste bolde før det er slut

 Mig og min mor :)

 Samlet ved bordet, Onkel Ole tager et billede :)

 Lea og Silas hygger i legerummet

 
 

søndag den 14. april 2013

På besøg hos morfar

Min far flyttede for en måneds tid siden, og i går var første gang, vi lige var forbi og se det nye sted.
Silas havde svært ved at forstå at det var MORFAR vi skulle op til, da det altid er farmor og farfar vi tager af sted for at besøge.
Men morfar skal nu nok blive husket for sine særlige ting. Fx at ved MORFAR der er der maaange trapper man skal op af, og Silas er rigtigt god til selv at gå op af dem, skal bare have lidt hjælp med at komme ned igen.
Ud over det så har MORFAR også lego. En hel kasse med små legoklodser som Silas blev HELT forelsket i. Det var super nostalgisk for mig, det var nemlig det lego jeg legede med med mine brødre for over 15 år siden.. hold da op, det fik en masse minder frem :)
At se sit eget barn over 15 år senere sidde og lege med det, det er helt fantastisk.

Den sidste ting Silas vil huske sin morfar for, er en lille ting han fik lov til at få med hjem.
Lige før vi skulle hjem, legede vi med en lille legetøjsmus man kunne trække op, og så kørte den selv hen over gulvet. Silas blev helt forelsket, og udbrød straks "MED HJEM!".
Morfar var så flink at Silas gerne måtte få den med hjem, så han fik et stort knus som tak.
Den blev også holdt godt fast på på hele turen hjem.

Så nu er jeg sikker på, at næste gang vi siger morfar, så er det nok ikke "Mormor!" (Silas kalder farmor for mormor), Der kommer ud af munden på ham i troen på at det er der vi skal op. Selvom det nu heller ikke er så dårligt, at komme op til farmor og farfar og blive forkælet ;)


Jeg er blevet dunket i hovedet mange gange af farmand, og nu senest også svigermor, som synes det er for dårligt, at jeg ikke har fået skrevet den seneste nyhed på bloggen.
Jeg kom simpelthen fra det, og efter et par dage smed jeg det i baggrunden, og tænkte, at jeg ville gøre det næste gang det lykkes.
Det er det godt nok ikke sket igen den sidste uges tid, men håber snart på det lykkes igen.
Jeg taler simpelthen om Silas' første flotte toiletbesøg med gevinst. ;)
Stort jublelråb herhjemme!
Silas tørrede selv (mor bagefter), skubbede papiret ned i toilettet, trak op, og så blev der ellers sagt "Hej, Heeej, puha!" ned i toilettet :)

Skal nok looove at skrive næste gang det lykkes også :)

Men her er lidt billeder fra besøget ved morfar. :)

 
 
 
 
 
 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...