Viser opslag med etiketten Cordon Bleu. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cordon Bleu. Vis alle opslag

onsdag den 24. juli 2013

Chicken, Ham & Cheddar Roll-Ups

Manden fandt denne opskrift, og så måtte vi jo prøve den :)

Det minder meget om cordon bleu, bortset fra at disse er paneret.

Jeg synes dog den manglede noget mere, så jeg lavede kartoffelbåde med skræl i ovn, bearnaise sauce og en salat til.
Retten er ikke voldsomt sund, men jeg synes den er meget lækker.
Kyllingefiletterne var pænt svære at rulle sammen, så vi måtte begge stå og hjælpe hinanden med at få kødsnor om, men så holdt de også formen da de var færdige.

Tager ca 30 min i ovn, så de stå for det meste og passer sig selv. Det samme gjorde kartoflerne. Men de skal dog laves i god tid, da de skal have min. 45 min.

Manden var dog lidt skuffet alligevel, de smagte ikke helt som han havde regnet med. Jeg synes dog de smagte ganske udemærket, og især med de gode nye kartofler til :)

Så manden ender nok med at give 3 ud af 5 hvor jeg vil give den 4 ud af 5 stjerner.

Opskriften finder du HER



torsdag den 13. december 2012

Chicken Cordon Bleu II

Så stod den på en ny ret igen her til aften.
Denne gang lækre Cordon Bleu i tyk cremet sovs, serveret med ovnbagte  kartoffelbåde med skræl og en god salat til.

Det eneste irriterende ved denne ret er, at man skisme aldrig kan få kyllingefilletterne til at være tynde og brede nok, til at man kan lukke dem sammen om fyldet. Så i stedet for madpinde, måtte jeg ty til madsnor.

Vi doblede også op på sovsen, da der ellers ikke ville være særligt meget, dog brugte jeg ikke alt fløden, ca 130 ml hvidvin med 250 ml fløde var passende.

Ellers fulgte jeg opskriften meget nøje. Fandt noget skinke i store, tynde stykker. Ikke de tykke pålægsstykker fra pålægger eller den slags. En mere delikatesse variant, det passede perfekt til.

Måtte dog si sovsen før jeg lavede den, da osten smeltede ud af kyllingefilletterne og lagde sig i klumper i panden. Men så blev den også lækker tyk og glat bagefter :)

Vi købte små hurtige kartofler med skræl, så det er bare at skylle, skære i både, pensle med olie og ind i ovnen i 45 min. Da de var færdige, kom vi dem op i en skål og krydrede dem med paprika.

Denne ret får 4 ud af 5 stjerner.

Dog døjer jeg lidt med maven, så kan kun spise små portioner af gangen for tiden. Ellers havde jeg helt klart spist noget mere :)

Opskriften finder du HER


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...