Har man lyst til at lege lidt, og har man tiden, så er her en sjov kage.
Det lykkes mig ikke helt at få det til at ligne hjerter, men så er det bare en "cirkelkokoskage" istedet :)
Kagen er lavet over to forskellige deje. Først en chokoladekage, og dernæst en kokoskage.
Resterne fra chokoladekagen kan man vælge at grovæde ved siden af (ligesom jeg gjorde), eller bruge dem til fx romkugler eller lign.
Opskriften er herfra.
Hjertekokoskage
8 pers
Tid: 2½ time
Ingredienser:
Hjertedej:
175 g blødt smør
175 g sukker
3 æg
140 g mel
2 tsk. bagepulver
3 spsk. kakao
85 g mandelmel
1 dl mælk
2 tsk. rød frugtfarve
Kokosdej:
175 g blødt smør
175 g sukker
3 æg
140 g mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
100 g kokosmel
1 dl mælk
Overtræk:
½ dl fløde
100 g chokolade
25 g smør
1 spsk. kokos
1 spsk. sukkerhjerter
Fremgangsmåde:
Hjerter: Rør smør og sukker lyst og rør æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver, kakao og mandelmel og vend det i dejen skiftevis med mælk blandet med frugtfarve. Kom dejen i en smurt sandkageform, bag den ved 170° i 60 min. og lad den køle helt af. Skær kagen i 4 cm tykke skiver og udstik hjerter af dem.
Kokosdej: Rør smør og sukker lyst og rør æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver, vaniljesukker og kokosmel og vend det i dejen skiftevis med mælken. Kom halvdelen af dejen i en smurt sandkageform, sæt hjertestykkerne sammen til et langt hjerte og placér det i formen. Hæld forsigtigt resten af dejen over, bag kagen ved 170° i 50 min. og lad den køle.
Overtræk: Varm forsigtigt fløde, hakket chokolade og smør i en gyde og rør det sammen. Lad overtrækket køle lidt af, smør det over den kolde kage og drys med kokos og sukkerhjerter.
Tip: Brug evt. resterne fra hjertedejen til romkugler
Viser opslag med etiketten chokoladekage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chokoladekage. Vis alle opslag
tirsdag den 14. april 2015
Hjertekokoskage
Etiketter:
anderledes,
chokolade,
chokoladekage,
dessert,
kage,
kokos,
opskrifter,
overtræk
torsdag den 10. april 2014
Luksus chokoladekager
Er i klar til en chokoladekage opskrift?
Så er den her. Men advarsel, den smager allerbedst på dagen den bliver lavet. Dagen efter er den desværre allerede mindre luftig og mere tør.
Den kræver ikke så mange ingredienser, og er hurtig at bikse sammen :)
Opskriften er herfra.
Laver man og spiser den mens den er friskbagt, kan I alle forvente en rigtig treat i denne opskrift ;)
Luksus chokoladekager
Tid: Ca 35 min (ca. 25 min i ovn)
Giver ca 35 stk
Ingredienser:
45 g kakao
2 dl mælk
250 g smør
3 dl sukker
5 æg
240 g hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 nip salt
150 g mørk chokolade
Glasur til luksus chokoladekager
2 dl piskefløde
300 g chokolade med store nødder, f.eks. Ritter Sport
2 dl mælk
250 g smør
3 dl sukker
5 æg
240 g hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 nip salt
150 g mørk chokolade
Glasur til luksus chokoladekager
2 dl piskefløde
300 g chokolade med store nødder, f.eks. Ritter Sport
Fremgangsmåde:
Kog kakao og mælk op og lad det afkøle. Rør smør og sukker luftigt. Pisk et æg i ad gangen. Bland hvedemel, bagepulver og salt og rør det i æggeblandingen skiftevis med kakaomælken. Smelt chokoladen over vandbad og rør den i dejen. Kom dejen i en beklædt bradepande på ca. 25 x 40 cm. Bag kagen ved 200º i ca. 25 min., prøv med en kødnål, om kagen er gennembagt, den skal være lidt klæg. Lad den køle af på en rist.
Glasur: Kog fløden op, bræk chokoladen i mindre stykker, kom dem i den varme fløde og rør, til chokoladen er smeltet. Lad chokoladen afkøle lidt og fordel den over kagen.
Glasur: Kog fløden op, bræk chokoladen i mindre stykker, kom dem i den varme fløde og rør, til chokoladen er smeltet. Lad chokoladen afkøle lidt og fordel den over kagen.
Mælk og kakao koges op, og køles af
Kagedejen laves
Chokolade smeltes og tilsættes, og kagen bages
Glasuren laves af piskefløde der koges op, og chokolade med nødder smeltes deri.
Der kom meget dej ud af opskriften, så der blev også til lidt muffins.. skal siges kagen hæver en del :)
Vi købte en guitarform fra en privat person. Silas ELSKER den :)
Etiketter:
chokolade,
chokoladekage,
hurtigt,
kage,
lækkert,
muffins,
opskrifter
søndag den 7. juli 2013
Too Much Chocolate Cake
Så blev det endelig tid til en kageopskrift.
Jeg vælger IKKE at skrive om retten ved navn "Grillede kyllinge-enchiladas med calabaticas", den blev simpelthen et flop, så gider jeg hverken spilde min eller jeres tid med.
I stedet tager vi hul på denne lækre chokoladekage.
Den har længe været i mine tanker, og den har fået meget god anmeldelser.
Den lever godt op til sit navn med at der er meget chokolade i, men jeg synes nu aldrig der kan være FOR meget chokolade i en kage :p
Jeg har længe haft en hjemmeside fremme der sælger "Devil's food cake mix", men har aldrig fået taget mig sammen til at bestille det hjem.
Så faldt jeg tilfældigvis over den, den weekend jeg var i sommerhus med familien i nordjylland.
Superbest i lille Sæby, der havde de en lille reol med ting fra USA, der sprang den lige frem i hovedet på mig.
(manden var også mundlam over at se Heinz mayonnaise, som han har bestilt online i årtier).
Så nu skulle denne opskrift på sin prøve.
Alle ingredienserne undtagen olie og vand (porren skal ikke bruges) endte med ikke at bruge det mørke chokolade 86%.
Alle ingredienserne rørt sammen
De færdige kager.. yups, denne opskrift bød på SÅ meget kage :)
Værsgo!
Jeg må indrømme, at jeg ville ønske jeg havde købt pladechokolade og selv hakket det. Store, hårde chokoladestykker i kagen ville være fantastisk, det er som om chokoladestykkerne var blevet opslugt af kagen.
Ud over det smagte den fantastisk godt, men må være ærlig, den smager RET meget som Amo chokoladekagerne, og de koster knap så meget.
Men Amo kagerne synes jeg også er pænt gode :)
Kagen er meget hurtigt at bikse sammen, og før man ved af det så står den i ovnen og bager.
Jeg har i hvertfald fået besked på arbejdet, at jeg IKKE må medbringe denne kage en gang til. Så skal alle samlet på slankekur pga. fedme :p
Jeg giver i hvertfald denne kage 4 ud af 5 stjerner
Opskriften finder du HER
Etiketter:
chokolade,
chokoladekage,
desserter,
devil's food cake,
kage,
mad,
opskrifter
tirsdag den 16. april 2013
Amo chokoladetærte
Vi havde en kage med da vi besøgte Silas' morfar i weekenden. Som altid stod Silas klar til at hjælpe til, næsten for ivrig nogle gange :)
Men han fik lov til både at piske (med hjælp), og hælde ingredienser op.
Jeg valgte at lave lidt ekstra med kagen, så Silas hjalp med at presse appelsinsaft, jeg hakkede hasselnødder og så havde jeg lige lidt smelte chokoladeknapper i skabet. Alt dette blandede vi lige i kagen også.
Kagen hævede noget mindre end jeg havde regnet med, så den endte ikke med at blive meget tykkere end 4 pandekager. Men med den medfølgende glasur ovenpå, fik den alligevel et lækkert udseende.
Kagen i sig selv smagte gange udemærket, desværre blev den bare lidt "dej-agitig" i munden når man spiste den, til trods for at den var bagt helt færdig. Den smagte dog også lidt bedre dagen efter.
Etiketter:
AMO,
appelsin,
chokoladekage,
færdigblanding,
kage,
mad
Abonner på:
Opslag (Atom)


