Viser opslag med etiketten chorizo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chorizo. Vis alle opslag

fredag den 5. oktober 2018

Pasta med mild chorizopølse

Børnevenlig pasta ret, fyld med grøntsager og lækker chorizopølse,
Vi købte chorizo færdigskåret i tynde skiver (pepperonistyle)

Opskriften er fra mambeno, og tilrette vores smag herunder.

Pasta med mild chorizopølse
2 voksne 2 børn
Tid: 30 min

Ingredienser
Pasta
1 stk løg
3 fed hvidløg
½ rød peberfrugt
3 stk gulerødder
150g champignon
125g mild skiveskåret chorizopølse
1 dåse hakkede tomater
70g tomatpuré
Salt
Peber
Olivenolie
Frisk basilikum

Fremgangsmåde
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Hak løg og hvidløg fint.
Skyl og rens peberfrugten og skær den i små tern.
Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.
Skyl og rens champignonerne og skær dem i små tern.
Tag de skiveskårende chorizopølser og skær dem i mindre stykker.
Steg nu løg og hvidløg i lidt olivenolie i et par minutter i en dyb pande eller en gryde.
Tilsæt de øvrige ingredienser og bring retten i kog.
 Lad den simre i ca. 15 minutter og smag til med salt og peber.
Vend sammen med den varme pasta og top med frisk skyllet basilikum.

søndag den 21. juni 2015

Spanskinspireret omelet med chorizo

Er du til omelet med et twist, så er her lidt du må prøve.
En omelet med chorizo på et stykke brød, hurtigt nemt og lækkert.

Spanskinspireret omelet med chorizo
2 pers
Tid: 20 min

Ingredienser:
1 finthakket løg
100 g Chorizopølse
4 Cherrytomater
6 Æg
1 dl. Piskefløde
Salt

Sort peber

Brød

Fremgangsmåde:
Pil og hak løg og skær chorizoen i skiver.
Svits chorizo i en pande til det tager farve.
Tilsæt løg og lad det svitse med et par minutter.
Skær cherrytomaterne i halve og kom dem på panden, lad dem stege med et par minutter.
Pisk æg, fløde, salt og peber let sammen i en skål.
Hæld æggeblandingen over på panden, og lad det hele stege ved middel varme i ca. 15 minutter. Vend omeletten, og lad den stege 3 minutter mere på den anden side.
Bemærk at stegetiden afhænger meget af tykkelsen på omeletten.

Kan også bages i ovn ved 175 grader.

Serveres til brød af eget valg.

tirsdag den 18. marts 2014

Kartoffelpizza med chorizo

En lidt anderledes pizza end normalt, og så smager den faktisk pænt godt :)
Kartoflerne skal man skære flødekartoffeltynde, og vælge en god chorizo.
Har man lavet dejen i forvejen, tager den kun 20 min at lave. Man kan også vælge at lave ekstra dej, og bruge den til at lave et flutes eller andet af.
Opskriften er fundet HER

Tid:
1t 15 min til dej, 20 min til pizza

(4 pers.)

Ingredienser:
15 g gær
4 dl vand
2 tsk. salt
2 spsk. olie
600 g durummel
1 dl mayonnaise
3 fed hvidløg
6 store kartofler
50 g sorte oliven i skiver
150 g revet mozzarella
200 g chorizo
Salt og peber

Tilbehør
Salat

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og olie. Rør melet i, ælt dejen smidig og lad den hæve under et klæde i 1 time.
Del dejen i fire og rul hver del ud ½ cm’s tykkelse.
Rør mayonnaisen med presset hvidløg og smør det ud på pizzabundene.
Vask kartoflerne, skær dem i papirtynde skiver og fordel dem på pizzabundene sammen med oliven, mozzarella og chorizo i skiver.
Krydr med salt og peber og bag pizzaerne ved 250° i 15 min.
Servér med en god salat.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...