fredag den 13. januar 2012

Måske ikke lige en Picasso

Så fik vi endelig farverne frem. Nu skulle de altså prøves.
Vi gav Silas nogle voksfarver i julegave som kan tåle at ryge på gulvet uden at knække, og som han kan sutte lystigt på uden der sker noget. 
Nu tog vi os endelig sammen og fandt dem frem til ham.
Det var dog ikke helt vellykket. På trods af at jeg viste ham hvordan man gjorde, gav ham farven i hånden og tegnede med den, så syntes jeg bare ikke rigtigt knægten fattede fidusen.
Da han endelig selv tog farverne og lagde dem mod papiret, så var det mere fordi at mor også gjorde det, ikke fordi der kom smarte streger på papiret. 
Selvom der også var fine streger på papiret som mor havde tegnet, så var det sjovere at flytte dem rundt på bordet og vende dem om. Måske en hentydning til, at mor heller ikke er nogle Picasso.
Men vi prøvede da, og vi prøver igen om en uges tid.
Bøger er heller ikke den store succes endnu, tog en bog frem og ville læse den med ham, men han er RET så ligeglad med hvad der er på siderne.. næh nej, bogen skal bladres i og vendes og drejes, og så er alt andet ligegyldigt.
Det største hit herhjemme lige nu er de lyssværd mor og far fik af Onkel Ole i julegave. Efter Silas har lært at trykke på knappen så de lyser, har han været helt væk i dem, og sent om aftenen kan man stadig høre ham gemt ovre ved sofaen "klik, klik, klik, klik".
Godnat og sov godt!

 Æsken med farverne i var det første der vagte hans interesse, den skulle åbnes og lukkes, og tog mor den væk, Uha.. så var helvede løs.

 
 
 "Her mor, du skal også farve!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...