Viser opslag med etiketten kreativ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreativ. Vis alle opslag

mandag den 1. oktober 2018

En video fra vores weekend

I weekenden har vi været kreative.
Det var den første weekend sammen som familie i 6 uger, da manden og jeg har arbejdet på skift af hinanden det sidste lange stykke tid.
Det skulle udnyttes til det sidste med ungerne.

Tucanboxene blev trukket frem igen, Silas er nu alligevel med på, at det bliver den box han også vil modtage. Han er faldet pladask for opgavehæftet, og at temaerne alligevel godt kan være andet end blomster osv.

Ud over det, fik Lucas og jeg malet sten, som er en sæt købt i Aldi til billige penge.
Vi har også købt drager til ungerne, og vejret var lige til det.
Dragerne er meget lettere at få op end da jeg var barn, aner ikke hvorfor. Det er lige før jeg nød det mere end ungerne, det er totalt nostalgi at flyve med sådan en igen.

Haven fik også en tur, både græs og hæk, så nu er haven pæn igen :)

Vi fik også ryddet ud i vores kontor, en masse for småt tøj er røget til genbrug, og min symaskine er gravet frem under en masse tøj som jeg ikke har fået repareret. Dette røg til stofgenbrug istedet. Nogle gange er det sundt at indse at man ikke når alt, og får smidt ud af de projekter der bare ligger og roder din hverdag til.

Imellem rodet fandt vi min fars massagestol frem. Det er en af de ting, man ikke kaster væk før man har prøvet den, og må sige, at den har fået fast plads på min systol nu, da den vil være RET god efter en lang dag på arbejde!
Tror Lucas giver mig ret, han var ikke til at få væk igen :)

Jeg har fortsat 3 fridag før arbejdet kalder igen, totalt luksus, og giver overskud til de 5 kurve med tøjvask der venter på at blive lagt sammen.
Det klarer jeg i sofaen med en god serie.
Man kan mærke stressniveauet falder, og det er godt for mig, min krop og min familie :)

fredag den 28. september 2018

Månedsbox: Vi tester "TucanBox"

(dette indlæg er ikke sponsoreret)
Endelig modtog jeg den første månedskasse til Lucas.
Har han ventet tålmodigt.. mere eller mindre.. i to uger nu.
Jeg modtog den ved døren, da den ikke kunne komme i postkassesprækken, men jeg lagde den ud i postkassen igen, så Lucas selv kunne hente den.

Silas fik den samme box, men med et andet projekt i, som ligner ret meget Lucas'. Derfor viser jeg kun en unboxing herunder, da indholdet ellers er det samme.
Silas gav også bagefter udtryk for, at "The Curiosity Box" er en box han synes er mere spændende.

Lucas til gengæld elskede denne box, og kunne ike vente med at komme igang.

Tucanbox er en månedsboks sendt fra UK.
Den koster ca 80kr inkl porto, og tog 2 uger at få leveret.
Den har kreativt indhold til de 3-8 årige, og indeholder to projekter (et af dem denne gang havde endda to opgaver i en).
Desuden medfølger der et opgavehæfte og andre skønne ting, som i kan se i videoen herunder.

Lucas kunne slet ikke vente med at komme igang, så vi demonstrer også hvordan vi har lavet den ene af projekterne.
Vi glæder os til at komme igang med næste projekt i boxen her i weekenden, og mon ikke Silas får lidt sjov ud af hans.
Især opgavehæftet er lige til hans alder.

I kan også prøve denne box helt gratis, betal kun porto (40kr).
Brug koden: MIA-D5RX
Find hjemmesiden HER.

Denne box er alle pengene værd, og så koster den faktisk slet ikke så meget.

Men se videoen herunder og bedøm selv.

mandag den 17. september 2018

Weekend i billeder

Denne weekend havde Thomas arbejdsweekend igen.
Det betød, at jeg måtte finde noget at lave med ungerne fredag og lørdag.
Så der blev fundet perler, som Lucas ikke havde voldsomt meget tålmodighed til alligevel.


Så prøvede vi at bygge kuglebane på værelset, det var et større hit, og brugte vi en del tid på.

Derefter prøvede vi at se film i stuen. Men Lucas har lidt for meget krudt i røven, så de sidste to film, har ikke rigtigt fanget ham ordenligt.

Lørdag fik Silas øje på en hare ude i haven, så den skulle vi også straks have billeder af, og det nåede jeg også, før Lucas lukkede Misty ud (vores kat).. ja, så var den hare stukket af.

Så modtog jeg en besked om at jeg havde modtaget en pakke, YAY.
Så Silas blev hjemme, mens Lucas og jeg lige tog cykeltrailerne ned for at hente den.
Jeg er super glad for den fleece jeg købte til Lucas i Aldi, den er mega lækker til ham.

Da vi kom hjem, var ungerne spændte på hvad der var i pakken.
Jeg modtog jo min Gardenersbox nogle dage forinden, og da det var godt vejr denne weekend, så skulle vi dælme igang med at plante.
Så jeg havde købt minidrivhus, små potter samt tørvebrikker, så jeg slap for at slæbe 15kg pose jord med hjem.
Både Lucas og Silas hjalp med at sætte det op, men Silas mistede hurtigt interesse (det gør han altid), Lucas holdt dog ved det meste af vejen til han udbrød "Det er kedeligt det her plantenoget, nu gider jeg ikke se på det mere". Så smuttede han ellers ind og legede på værelset.
Så kunne jeg selv lege færdig :)


 Der er allerede små spirre i dag, glæder mig til at se hvor heldig jeg er.

Bagefter måtte jeg få ungerne ud af huset, de havde ALT for meget krudt i røven.
Så jeg besluttede mig for, at vi kunne plante to af frøene jeg havde modtaget ude med det samme.
Det er nemlig nogle, der er MEGET hårdførre og der skal plantes direkte ude, så tænker at de kan klare vinteren, og komme op til næste år.
Så der blev gravet og muget, og gravet og muget. 
To fine steder i bedet, så må vi se hvad der dukker på til foråret.


 Jeg elsker at få udnyttet weekenderne, og få hygget med ungerne.
Næste weekend er nemlig arbejdsweekend fra morgen til aften begge dage, så er det om at nyde dagene når man er sammen :)

mandag den 6. marts 2017

Kreakassen Februar 2017


Yay, så blev det tid til endnu en kreakasse update.
Denne gang indeholdte kassen en del med fastelavnstema, og kunne godt mærke på Silas, at han synes denne kasse var en af de sjove.
Silas er sjældent en der følger retningslinjerne, så vi laver projekterne, men de komme til at være med hans præg, så vi ender nok med noget der er knap så "nuttet" eller "børnevenligt?"
Silas er en dreng, så slåskampe, superhelte og ødelæggelse er noget der fylder hans hoved meget.. tsk tsk.

Men her er hvad der var i denne måneds kreakasse og hvad vi fik ud af projekterne :)

Projekt 1: Valentinesdag pop-up kort
Dette var det første projekt, og en gave til bedsteforældrene. 
De blev glade for dem, Silas havde også lagt et stort arbejde i det, og selvom det er lidt "tøset" med farverne og hjerterne, så gik det liiiige synes Silas.


 Projekt 2: Masker
Fastelavn er ikke fastelavn uden masker.

Med til projektet var en masse skabeloner og ideer til hvordan de kunne laves.
Silas gik dog i sin egen retning. 
Vi brugte en af skabelonerne, og så slap han ellers fantasien løs, og endte med et eller andet fra Star Wars (surprise!).
Ja, sådan er det vel når jeg ikke har en lille pige i huset, det må jeg godt vende mig lidt til.

Bare et spørgsmål om tid før Lucas suger det til sig. :)


 Projekt 3: Krone 
Silas synes han havde nok i sin maske, så kronen måtte far få lov til at få.
Så det blev faktisk Lucas der hjalp til med den opgave. 
Lucas har suget til sig når storbror laver projekter, så han elsker også at være med nu.


 Min store skøre familie :)

Projekt 4:Katte med hatte

Det sidste projekt var en fastelavnsguirlande med katte.
Jeg troede ikke Silas ville synes det var fedt, fordi det var katte.

Men han tog opgaven godt til sig, og han lavede 3 katte mens jeg lavede 2.
Kan i gætte hvem der har lavet hvem? :)

Endnu engang var Lucas med ved bordet, og han fik de små afklippede stykker, en masse farver og papir, så måtte han også være med. 
Dog var det mest hænderne der fik sig en tur :p

Den flotte guirlande hænger nu i køkkenet. 


 Alt i alt en rigtigt sjov kasse igen, og glæder mig til at hente den nye kasse som er modtaget i dag!! :D
Elsker hvordan det giver god kvalitetstid sammen.
Selvom Silas med små intervaller siger han synes det er kedeligt, og ikke vil mere, så kan han ikke lade være med at lade sig rive med når først vi sætter os ned.
Men det er bare Silas. Han er en af dem der gemmer sig under dynen fordi han ikke vil ud og gå tur, men når først han kommer ud, så vil han ikke ind igen. (næsten) :)

lørdag den 28. januar 2017

Kreakassen Januar 2017

Så kom vi igennem endnu en lækker kreakassse.
Jeg har valgt at smække alle projekterne sammen i et indlæg denne gang.
Der var både lette og svære projekter i denne kasse, nogle projekter, hvor selv jeg fik min kreativitet på prøve, og måtte rykke nogle hår ud af hovedbunden under processen. :)

Projekt 1: Superhelte + kulisse
Første projekt Silas valgte ud af kassen, var (og jeg var ikke overrasket) superhelte projektet.
Det var to projekter i et, og et meget stort projekt. 
Tror vi endte med i alt at bruge omkring 3 timer på det fordelt over 2 dage.
Først lavede man sine superhelte/skurke, og bagefter lavede man en "kulisse" hvor heltene kunne bo.

Dette er de ting projekt 1 indeholdte. Vi sørgede selv for lim, og brugte farve og småting fra gamle projekter.

Silas vidste straks hvordan hans superhelte skulle se ud

 Dem han fik lavet på første dagen 

 Så fik vi også lavet kulissen, det tog lang tid, og meget tålmodighed

 Her med alle de færdige ting

Silas begyndte straks at lege med dem allesammen.
Det er godt at jeg gemte mine kasser fra gamle Goodieboxe, en af de store kunne nemlig lige passe til dette, så de kunne stå på værelset uden at blive væk.

Projekt 2: Snemand
Næste projekt var en snemand, og her er hvad den pakke indeholdte.
Det var et meget sjovt projekt, og vi havde det faktisk rigtigt skægt med at samle den.
Vi måtte dog spæde til med små tandstikker da limen ikke var stærk nok til at holde hovedet på kroppen, og armene blev trykket ind i kroppen for at de kunne holde sig på plads.

Hovedet blev lavet først

 Der blev tegnet med hvid farve fra en pen der hørte med fra et af de andre projekter i pakken. 

 Den færdige snemand! Er den ikke bare cute?? :D

Projekt 3: Lanterne
Dette var nok en af de sværeste projekter i kassen.
Det krævede rigtigt meget voksenhjælp, og selvom ideen i sig selv var sjov, så blev lanternen meget skæv, da limpistolen slet ikke ville sammenarbejde.
Det var dog stadig et sjovt projekt for Silas, og han havde det sjovt med at tegne de forskellige tegninger på den.

Vi brugte maling fra tidligere projekter. 
Elsker hvordan vi altid kan genbruge det der kom i de tidligere projekter og kasser.

 Den færdige lanterne

 Der sneg sig selvfølgelig lidt Star Wars ind på en af tegningerne :p


 Projekt 4: Hellige 3 konger
Dette projekt var nok ment til at lave som et af de første, da det var Hellige 3 Kongers aften tidligere på måneden. Men den sagde nok bare ikke Silas så meget.
Det var dog et projekt, hvor vi ALLE kunne være med (imens Lucas sov middagsslur).
Så Silas lavede en, farmand lavede en, og så var der også lige en til mig :)

Vi fik lavede 3 meget forskellige konger.. min endda en "kongeinde".
Nu står de flot på hylden i stuen og pynter. Synes da de blev vildt gode!! :D

Nu kommer næste kreakasse ca i slutningen af næste uge, og bliver spændende om det også bliver noget vi kan hygge med lige så meget.
Det har i hvert fald været super hyggeligt at lave disse projekter.

Kreakassen kan købes her og fåes i mange forskellige variationer. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...