Håber snart på lysere dage

Det er med store smerter at jeg sidder her og skriver. Derfor bliver det meget kort.

Jeg fik svar på mine røntgenbilleder i sidste uge, og der var intet på dem. Fysioterapeuten har også sat et lille punktum ved min behandling. Har fået mine håndklæder hjem, og ingen ny tid, men kan skrive hvis jeg vil spørge om noget. Ellers er det om at fortsætte med de øvelser hun har givet mig.

Men alligevel følte jeg lidt at jeg blev "efterladt", mine smerter har nemlig været meget tiltagende de sidste 2 uger. Fra at starte med små smerter, til at være så slemt, at jeg har måtte tage smertestillende, ligge på langs, samt afvise at kunne komme med ud og gå.

Så jeg måtte tage den et skridt videre, så i dag havde jeg en tid til en kiropraktor i stedet. Han startede helt fra bunden med at stille en masse spørgsmål. Mærkede mig, bedte mig om at lave nogle få bevægelser osv.

Han nævnte noget med, at nogle af mine ryghvirvler var spændte og ikke havde den fleksibilitet de skulle have, så ryggen er helt spændt midtpå. Det er noget af det der giver smerterne i bækkenet, da det hele skal arbejde sammen for at virke ordentligt.

Han sluttede af med at knække mit bækken tre gange. Knækkene gik lige i/omkring halebenet, hvor smerterne starter og sidder værst. 

Læste, at i nogle tilfælde forsvinder smerten helt, delvist eller bliver værre. Jeg troede jeg var den heldige, fordi kort efter havde jeg ikke nær så ondt.

Men! Få timer efter jeg har kommet hjem, blev det slemt. Hver gang jeg stod op kunne jeg knap holde tårene tilbage, og det er med en pude i ryggen på stolen, at jeg lige kan holde til at sidde og skrive det her. Smertestillende har ikke kunnet tage smerterne. De formindsket når jeg ligger ned, men ligger stadig og dunker og gør ondt. Bare tanken om at rejse mig op får mig til at tude.

Det gjorde det ikke lettere, at vi måtte holde Silas fra dagpleje i dag. Han blev varm i går aftes, og her til morgen, var han så dvask at vi måtte holde ham hjemme.

Thomas arbejde da hjemmefra om morgnen, og da jeg kom fra kiropraktor, kørte han af sted til nogle samtaler. 

Der sov Silas heldigvis, men han vågnede før Thomas kom hjem, så det var 2 timer med MANGE smerter, hvor jeg måtte smøre mad til Silas og forsøge at underholde ham.

Dog hjalp Thomas med aftensmaden, og smerterne var ikke nær så slemme der.

Det var den nye ret, og den skriver jeg om i morgen, den var ret god, så glæd jer :)

Men nu må jeg over på sofaen og ligge mig på langs resten af aftenen, og håbe på at smerterne ikke er så slemme at jeg ikke kan sove i aften. Ellers ryger jeg på stærkere smertestillende end tidligere.

Og skal siges, at Silas har det meget bedre.

Efter aftensmaden, stod jeg og tørrede mine hænder med et stykke køkkenrulle. Silas kom hen og stilte sig foran mig, kiggede op på mig med munden i vejret. Han ville tørres om munden.. "nåååh", så jeg tørrede ham om munden. Men han gik stadig ikke, blev bare stående. Så kiggede han på mig og sagde "Mor, mor mor!" spidsede munden og ville have et KYS! :D

"NÅÅÅÅH", så fik han et kys, så var han glad og løb ind i stuen... tal om at smelte totalt der :D

Senere da Thomas skulle have Silas i et bad, kom han ind mens Silas sad på min kontorstol. Da Silas fik øje på ham, slog han ud med armene, pegede på Thomas og sagde "BAR, BAR, BAR!" 

UUUUHHH! X)

Blev jeg bare NØDT til lige at have med også.. men nu slutter jeg også.. :)

 Noget af det der hørte til aftensmaden :)

 Kan i gætte hvad det er? Silas ELSKER det :)

Det kom vi ikke på maden, men Silas skulle lige se hvordan den virkede