En lækkert tomat/kødbolle-ret.
Retten er meget børnevenlig, så alle kan være med, og så er den hurtig og nem at lave.
Vi har valgt at servere pasta til, men opskriften var originalt uden.
Opskriften er herfra.
Kødboller i fad med tomat og ost
Ingredienser:
400 g hakket oksekød
1 æg
Salt og peber
1 tsk. paprika
2 ds. hakkede tomater med basilikum
1 fladbrød (f.eks. focaccia)
2 kugler mozzarella
1 lille bdt. basilikum
Tilbehør:
Salat
Pasta (hvis ønsket)
Fremgangsmåde:
Bland kød, æg, salt, peber og paprika i en skål.
Form kødet til små, faste kødboller og læg dem i et ovnfast fad.
Hæld 2 dåser hakkede tomater ved, drys med mere salt og peber og sæt fadet i ovnen i 20 min. ved 200°.
Skær brødet i tern og drys det over tomatblandingen.
Skær mozzarellaen i skiver og læg den over tomatblandingen.
Stil fadet i ovnen i yderligere 15 min.
Drys med friske basilikumblade og servér straks retten med en grøn salat.
Viser opslag med etiketten tomatsovs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tomatsovs. Vis alle opslag
mandag den 15. august 2016
torsdag den 14. januar 2016
Cannelloni med skinke og feta
Lækre fyldte pastaruller med ost og skinke.
De tager en times tid og lave. men smager også skønt :)
Vi har tilrettet opskriften efter vores smag herunder.
Fx har vi valgt at bruge Ricottaost i stedet for hytteost.
Opskriften er fundet her.
Cannelloni med skinke og feta
4 pers
Tid: ca. 1 time
Ingredienser:
250 g friske lasagneplader
200 g fetaost
250 g Ricottaost
12 skiver røget skinke (ca. 150 g)
2 spsk dijonsennep
2 dl revet gouda
Tomastsauce:
1 løg
3 fed hvidløg
olivenolie til stegning
2 dåser flåede, hakkede tomater (a 400 g)
2 tsk oregano
1 terning hønsebouillon
salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
Tomatsauce:
Pil og hak løg og hvidløg.
Steg det i olie, uden at det tager farve.
Tilsæt tomat fra dåse, oregano og bouillonterning.
Lad tomatsaucen koge ved svag varme i ca. 25 minutter, til meget af væden er fordampet.
Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 225°.
Skær lasagnepladerne i 12 lige store stykker.
Smuldr fetaosten, og bland den med hytteost.
Læg en skive skinke på hvert stykke lasagneplade, og smør sennep på skinken.
Top med en skefuld af fetablandingen.
Rul lasagnepladerne sammen en for en, og læg dem i et smurt ovnfad.
Hæld tomatsaucen over, og drys med revet ost.
Bag retten i ovnen i ca. 25 minutter.
Tip: Pastarullerne kan laves i god tid og sættes i køleskabet. Vent med at hælde tomatsaucen over, til rullerne skal i ovnen.
Etiketter:
mad,
opskrifter,
ost,
pastaruller,
skinke,
tomatsovs
fredag den 20. september 2013
Pasta Shells Florentine
En ret der minder lidt om nogle vi har prøvet før. Dog elsker jeg ricottaost, og vil gøre alt for at prøve, at få den med på menuen.
Denne opskrift kalder efter hytteost, men det er inden af os vilde med, derfor holdte vi os til ricotta.
En god ret for vegetarer, dog ikke så god til folk på slankekur, den indeholder en del ost :)
Retten tager ca 1 time at lave, de 45 af dem i ovn.
Vi valgte at bruge Cannelloni pasta, de kræver dog lidt mere tid i ovn end normalt. De skulle så også normalt forkoges lidt, men tror de ville være sværre at fylde hvis man gjorde.
Fyldet til pastaerne indeholder: Spinat, ricotta, revet mozerella, 1 helt æg (selvom opskriften kun nævner hviden), parmesan, muskatnød, og af krydderi brugte jeg pizzakrydderi.
Tomatsovs kommes i bunden, de fyldte cannelloni ovenpå
Det står ikke i opskriften, men jeg valgte at komme fyldet på toppen også, ellers ville der være gået en del til spilde.
Det sidste sovs kommes på toppen. Godt med sovs da pastaerne suger en del til sig.
Færdigt (beklager billedet, var begyndt at spise da jeg kom i tanke om at jeg jeg manglede et billede :)
En ret jeg rigtigt godt kan lide, men manden kan slet ikke tåle syrligheden i tomatsovsen.
Calories: 539 pr. pers.
Calories: 539 pr. pers.
Men jeg vil give den 4 ud af 5 stjerner
Opskriften finder du HER
torsdag den 10. januar 2013
Italienske kødboller med parmesan i tomatsauce
En ny spaghettiret kom på bordet i går.
Selvom jeg har lavet retter den minder om, så er det alligevel sjovt at se de forskellige variatoner der er.
Når man ser på tidsforbruget af denne opskrift, tænker man, at det tager lang tid. Dog skal man tænke på, at 30 min af dem er kødblandingen der står og passer sig selv i køleskabet. Så i sidste ende, tager det ikke længere tid at lave en normal aftensmad.
Man skal virkeligt følge opskriften til punkt og prikke. Jeg kom lidt for meget æg i, så mine kødboller blev lidt mere smattede end de skulle. De gik i stykker på panden, og måtte lave dem frikadelleformet, i stedet for runde, og lade dem passe sig selv, uden at vende dem for mange gange.
Trods de blev vellykkede til sidst, synes jeg dog de manglede en hel del smag. Thomas har før lavet kødboller der smagte af meget mere.
Retten i sig selv var ganske god, og som altid, smed Silas den ene spaghetti ned efter den anden.
Han elsker spaghetti :)
Denne ret kommer ikke i vores mappe, da vi har en vi selv synes er bedre.
827 Kcal pr. kuvert
827 Kcal pr. kuvert
Alligevel vil jeg give den 3 ud af 5 stjerner (næsten 4 hvis kødbollerne smagte af lidt mere).
Opskriften finder du HER
Etiketter:
kødboller,
mad,
opskrifter,
spaghetti,
tomatsovs
Abonner på:
Opslag (Atom)


