Viser opslag med etiketten snegle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snegle. Vis alle opslag

torsdag den 18. februar 2016

Pinrolls with beef

Dette er en ret som kan bruges både som mellemsnack, i madpakken, til aftenmad og meget mere.
Det er små snegle af butterdej, som er rullet med fyld af hakket oksekød, krydderier, ost og tomat pure. Så de minder bare meget om pizzasnegle, blot med hakket oksekød istedet :)
Næste gang jeg laver denne ret, vil jeg dog gerne prøve med alm pizzadej istedet for butterdej, det tror jeg passer bedre.

Pinrolls with beef
4 pers (ca 12 stk)
Tid: 30 min

Ingredienser:
1 spsk olie
½ finthakket løg
2 fed presset hvidløg
250 gram oksekød
1 tsk pizzakrydderi
1 spsk tomatpure
1 spsk mel + lidt ekstra til at rulle dejen med
1 pk færdiglavet butterdej eller pizzadej
1 pk revet cheddar
1 sammenpisket æg til pensling

Salt og peber

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 200 Grader.
Varm olie på en pande, og steg løg og hvidløg et par minutter, og kom det i en skål for at køle lidt af.
Tilsæt oksekød, pizzakrydder, tomatpure og mel i skålen og bland det hele sammen.
Tilsæt salt og friskkværnet peber og bland lidt mere.
Rul dejen ud på bordet med lidt mel, til en stor firkant på ca 1 cm tykkelse.
Fordel fyldet på dejen, drys med revet ost og rul dejen sammen til en roulade.
Skær rouladen i stykker af ca 2 cm. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og tryk dem flade med hånden.
Smør sneglene med pisket æg.
Bag i ovn i 15-20 min, til sneglene har fået en flot brun farve.
Serveres mens de er varme.

tirsdag den 11. februar 2014

Kanelbrød med brun farin og glasur

Det smarte ved denne opskrift er, at man ikke kun behøver lave et brød af det, man kan også lave snegle af den :)
Skal dog lige gøre opmærksom på, at opskriften bliver til et kæmpe brød (2 bageforme), og tror jeg endte ud med 25 snegle eller lign.
Laver man snegle, skal man også bruge lidt mindre smør, ellers bliver det for flydende, og når man ruller dejen sammen, så skubber der fyldet ud i stedet.
Glasuren er et musthave til dem, og så smager de bare super godt!
Med min køkkenmaskine som hjælper, var dejen smækket sammen på ingen tid, endda uden klistrede fingre og melfyldt bord :)

Opskriften er tager herfra.

40 g Gær
0,5 dl. Vand ~50 g
3 stk. Hønseæg ~150 g
200 g Smør, saltet
1,5 dl. Sødmælk ~150 g
1 tsk. køkkensalt ~5 g
600 g Hvedemel
100 g Brun farin
1 spsk. Stødt kanel ~1 spsk.
100 g Flormelis

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i lunken vand. Tilsæt 2 af æggene.

Smelt halvdelen af smørret (den anden halvdel af smørret skal bruges til kanelblandingen), og lad det køle lidt af. Bland den smeltede smør sammen med den kolde mælk . Når smørblandingen er lunken, blandes det sammen med gærblandingen.

Tilsæt salt og en god del af melet. Slå dejen godt sammen, og ælt den igennem på bordet. Brug så meget af melet, som dejen kan tage.
Lad dejen hæve i 30 minutter i skålen under et fugtigt viskestykke.

Slå dejen ned, og ælt den igen. Rul den ud på bordet i samme længde som bageformen (en alm. rugbrødsform) og ca 4. gange så bred.

Smelt den anden halvdel af smørret, og rør det sammen med brun farin og kanel, og fordel massen over dejen, på nær den ene langside. Pensl denne langside med 1 æg.

Rul brødet sammen, så du lukker rullen med den side du har penslet med æg, og læg brødet i den velsmurte bageform med sammenføjningen nedad. Pensl evt. brødet med overskydende æg.

Tænd for ovnen på 200º C alm. ovn, og lad brødet efterhæve i 15 minutter. Bag brødet på nederste rille i ca. 40 minutter.

Tag kanelbrødet ud af formen, og lad det køle af. Lav glasur af flormelis og vand og fordel det over brødet.

 
 

 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...