Kender i det..

Med at der går for lang tid siden man har skrevet noget, og så bygger det hele sig op, og til sidst er der bare for meget at fortælle til at man kan tage sig sammen?

Sådan har jeg haft det. Det og en blanding af overdrive PMS i søndags, de sidste par dage har jeg været drevet af en følelse af ligegyldighed og dovenhed. Har haft svært ved at tage beslutninger, eller i det hele taget glæde mig over noget. Det er virkeligt trist at have det sådan.

Men sådan er det vel når hormonerne raser, det ene øjeblik føler man at man har lyst til at tude over ingenting, og det andet øjeblik når man overfladen igen og kan smile af selv de små ting.

Jeg tror det har været smittet af på Silas, i søndags hvor det var værst, var han også svær at styre. Bare spørg manden :)

Men det var ikke det værste der hente i søndags. Ud over at bassen fik fat i vores kamera og har smadret objektivet, lykkes det at smadre ham selv i vores sofabord.

Det var lige før sengetid, vi skulle lige til at give Silas et bad, og BANG, så havde knægten flækket læbe og blod overalt. Det var en af de få gange hvor man ikke tænkte over hvor dyrt toiletpapir er, der skulle bare tørres blod op. Vi blev hurtigt enige om at ringe til lægevagten, og blev sendt videre til skadestuen.

Det var den mest fucked up tur til skadestuen jeg har oplevet.

Da Thomas får skiftet ble på bassen, ifører jeg mig jakke og sko, derefter får jeg overrakt bassen og styrter ud til bilen. Det er først da Silas komme i autostolen, at jeg får set at knægten hverken har fået jakke og sko på. Så kan man snakke om at køre på autopilot oppe i hjernen på mig, det eneste jeg tænkte på var at komme derind hurtigst muligt.

Man må sige, at jeg nok var den der var mest blæst oven i hovedet. Silas sad blot stille og pulsede løs i sin sut som havde trøstet ham for længe siden, uden at ænse at der står blod ud fra siden af sutten. Den knægt har smerte terskel på størrelse med Eiffeltårnet.

Da vi kommer ind på skadestuen var rummet fyldt med udlændinge som havde brækket arme og fingre ved cykelløbet i Herning. Vi endte med at sidde derinde i mellem 30-40 min. Men det føltes som 2 timer. 

Well.. sidde og sidde er så meget sagt. Efter Silas sad stille og stirrede ved os de første 10 min, var de sidste 30 min som at jagte en høne i en hønsegård.

Silas nægtede at sidde stille, så vi måtte på skift jagte ham og sørge for at han ikke kastede sig ud over trappeopgange eller gik sin vej ud på parkeringspladsen. Han vadede bare rundt, bare for at vade, og uden at skænke tanken for, om mor og far fulgte efter eller om han overhovedet ville kunne finde tilbage igen. Det er underligt hvad der forgår oven i hovedet på sådan nogle små nogle.

På de 30 min lykkes det at:

- Skiftes til at jagte ham 5 gange

- Far og Silas at sidde fast i en svingdør.. ja.. don't ask, mor måtte komme til undsætning

- For mor næsten at lukke en automatdør op i Silas, hvis far ikke havde leget superfar, og kom til undsætning få cm fra at Silas ville blive blæst omkuld af de kæmpe døre.

- Silas at få en tur i en kørestol. Da vi endelig blev kaldt ind og jeg skulle hente dem ude i gangen, var de godt i gang med Le Mans rundt i gangene, med Silas i kørestolen godt klamrende til armlænene. "Hvad fanden laver i?" fik jeg fyret af, men Silas hyggede sig gevaldigt.

Men vigtigst af alt var resultatet af besøget, og det varede kun 4½ min.. sorry fakta, Herning skadestue ER bare hurtigere. De blev enige om, at Silas hverken skulle syes eller limes, han skulle bare trøstes og hjem igen.

En nyhed man kan være både glad og ked af. Men en dreng som var så frisk som den knægt, kan man ikke andet end være enig i, at det nok skulle gå. Så turen gik hjem igen.

For en sikkerhedsskyld havde jeg ham lige ved tandlægen i dag, hun kunne se han godt nok havde fået ramt sine tænder, men at der ikke var så meget at gøre ved det, og det var heller ikke så slemt. Vi skulle bare holde øje med at der ikke om bumselignende dimser omkring tanden han har slået.

Jeg er nu ikke bekymret for ham, den knægt har krudt i røven, og på trods af en flækket læbe og et blåt tandkød i overmunden, gulfer han rugbrød og sutter lystigt på sut. Bare tanken giver mig kuldegysninger, når jeg har en blister i munden, er det jo lige før jeg melder mig syg på arbejde (sårn ca da).

Men nu må vi se om han sover bedre i nat, han lagde sig til at sove her til aften kl 19:15 uden et kvæk. Han snorker bare lystigt derinde.

I nat var en anden snak, der måtte han ind og ligge ved mig hele natten, da han vågnede i skrig og manglede tryghed, så det eneste han behøvede var en lille hånd og lidt nus på kinden. Det er længe siden, så også lidt hyggeligt :)

Men mon ikke han tager en nat i egen seng nu.

 En Oreo kageblanding købt i Tyskland

 Færdiglavet og skal i køleskab nogle timer

 uden formen

Et lille stykke til Silas, og et noget større til mor..

Lad os bare sige, efter to timer vamler det stadig så meget at jeg har kvalme, selv Silas vamlede over det og rystede på hovedet af det til sidst.. lad og håbe far er rustet til den.