Viser opslag med etiketten sund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sund. Vis alle opslag

onsdag den 29. august 2018

Børnevenlig proteinsalat med gomadressing

Lækker, børnevenlig pastasalat med hjemmelavede croutoner af toastbrød.
Sund og let at lave, selv ungerne kan være med.
Opkriften er fra mambeno, men er tilrettet vores smag herunder.


Børnevenlig proteinsalat med gomadressing
2 voksne og 2 børn
Tid: 35 min

Ingredienser

Pastasalat:
200 gram pastaskruer
30 gram cashewnødder
Iceberg
½ rød peberfrugt
Agurk
250 gram kyllingefilet

Gomadressing:
50 gram sesamfrø
3 fed hvidløg
1 spsk akaciehonning*
0.5 dl olivenolie
1 spsk mayonnaise
0.5 dl vand
0.5 stk citron
 salt
 peber

Hvede croutoner:
Hvede toast
Olivenolie
salt
peber

Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen til 200 grader.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken og hæld vandet fra.
Rist sesamfrøene let på en tør pande, til de begynder at dufte dejligt og lad dem køle af, mens du laver resten.
Rist herefter cashewnødderne og lad dem køle af.
Skær kanten af toastbrødet og skær midten i små tern.
Vend dem med lidt olivenolie og krydr med salt og peber.
Bag dem i ovnen i ca. ti minutter, eller til de er sprøde og lækre.
Vend dem undervejs.
Skyl salaten og rens og skyl peberfrugten og agurk.
Skær det hele i små tern.
Skær kyllingen i små stykker.
Krydr med salt og peber og steg dem i lidt olivenolie på en pande.
Giv sesamfrø, hvidløg, honning og olivenolie en tur i en minihakker eller en foodprocessor.
Tilsæt herefter mayonnaise og vandet lidt efter lidt, til konsistensen er, som du gerne vil have den.
Smag til med lidt honning og citron.
Vend nu alle grøntsagerne sammen med pastaen i en stor skål.
Top med kylling, brødcroutoner, cashewnødder og gomadressingen.

onsdag den 11. april 2018

Madpandekager i fad med oksekød

Disse lækre madpandekager er noget for hele familien.
De er fyldt med skjulte grøntsager, så selv de mest kræsne børn kan komme dem til livs.
Opskriften er herfra, og tilrettet vores smag herunder.
Vi laver vores pandekager selv fra bunden, der smager meget bedre end færdigkøbte.

Ønskes der mad til to dage, kan man lav en større potion fyld og gemme til dagen efter.
Det kan fx bruges i Pitabrød med oksekødsfyld. (opskrift kommer snart)

Opskriften på pandekager giver 8-10 pandekager.
Kom resten på køl med sølvpapir over.
Varm dem op i ovn eller mikroen dagen efter, og nyd med sukker og syltetøj.

Madpandekager i fad med oksekød
2 voksne 2 børn
Tid: 55 min

Ingredienser:
Pandekager:
200g mel
1 tsk salt
3 æg
4 dl mælk
smør til stegning
Fyld:
1 stk stort løg
3 fed hvidløg
4 stængler bladselleri
4 stk tomater
6 store gulerødder
½ dåse majs
100g revet ost
250g hakket oksekød
1 spsk tørret oregano
2 dl vand
1 dl ketchup
70g tomatpuré
Salt
Peber
Olivenolie

Fremgangsmåde:
Pandekager:
Bland alle ingredienserne i en skål, og rør det klumpfrit med en håndmixer.
Dejen skal være til den tykkere side men kunne løbe fra en ske, er den for tynd kommes der mere mel i, er den for tyk kommes der mere mælk i.
Panden opvarmes, og der tilsættes lidt smør på panden ved hver anden pandekage.
Dejen kommes på panden og fordeles hele vejen rundt, steges brun på begge sider, og overføres til en tallerken.
Fyld:
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Hak løg og hvidløg fint.
Skyld bladselleri og skær dem i mindre tern.
Skyl tomaterne og hak dem groft.
Skræl gulerødderne riv dem groft.
Steg nu løg, hvidløg og bladselleri i lidt olivenolie i en gryde.
Tilsæt kødet og oregano og brun det godt af.
Tilsæt nu gulerødder, majs, vand, ketchup og tomatpuré og rør godt.
Lad det småkoge i 10-15 min til det meste af vandet er kogt væk.
Smag til med salt og peber.
Fordel fyldet i pandekagerne, rul dem forsigtigt sammen, så de ikke revner, og læg dem tæt i et ovnfast fad med samlingen nedad.
Top med hakkede tomater og revet ost og gratinér dem i ovnen i ca. 20 minutter, til osten er gylden.

onsdag den 14. marts 2018

Spinatwraps med kylling


Super lette og lækre æggewraps.
Man kan komme det fyld i man ønsker, men dette fyld komplimenterer rigtigt godt.
I disse er der kylling med friske grøntsager.
Vi brugte spinatkugler fra frost, da vi aldrig får brugt alt frisk spinat, så det er mere økonomisk at bruge det fra frost.
Et godt alternativ til tortillawraps, som er så populært i dag.

Opskriften er herfra, rettet til vores smag herunder.

Spinatwraps med kylling
2 voksne 2 børn
Tid: 25 min

Ingredienser:
150 gram champignon
1 Neutralmarineret kyllingfillet
1 Kugle hel spinat i portioner (frost)
2 tomater
½ Agurk
8 æg
Olie
Salt
Peber
Cremefraiche dressing

Fremgangsmåde:
Slå æg ud i en skål, og pisk sammen med salt og peber.
Kom spinatkuglen ned til æggene, og lad den tø op under jævnlig omrøring.
Rens og skyl champignonerne og skær dem i små tern
Gennemsteg kyllingen på panden i lidt olie, krydder med salt og peber.
Steg champignongerne sammen med kødet.
Riv den derefter kødet i strimler.
Champignons stilles til side på en tallerken.
Skyl agurk og tomat og skær begge dele i mundrette bidder.
Skræl gulerødderne og skær dem i stave. Pisk æggene sammen med spinat og lidt salt og peber.
Hæld først lidt olie og derefter lidt af ægge- og spinatmassen på panden, så du får en omelet, der er lidt tykkere end en pandekage.
Steg omeletten ved middel varme, til den har sat sig og ikke længere er flydende.
Server på en tallerken og top med fyldet samt dressing.
Rul æggewrappen, og den er klar til at spise.

torsdag den 28. januar 2016

Pasta med kylling, skalotteløg og peanuts

Denne opskrift var en keeper for os.
Lækker anderledes og sund pasta, med kylling i en chilisauce fyld med grøntsager og drysset med peanuts.
Ud over det, så er den også hurtig at smække sammen, så den kan laves på selv de travle hverdage.

Opskriften er herfra.

Pasta med kylling, skalotteløg og peanuts
2 pers.
Tid: 30 min

Ingredienser:
200 g pasta
2 skalotteløg
200 g broccoli
2 kyllingefileter
Salt og peber
1 spsk. olivenolie
1 rød peber
2 spsk. chilisovs
2 spsk. soja
2 forårsløg
50 g peanuts
3 stilke koriander

Fremgangsmåde:
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Pil løgene og skær dem i både. 
Del broccolien i buketter. 
Kom begge dele i pastaen, de sidste 2 min. den koger. 
Hæld vandet fra pastaen, når den er færdig.

Bank kyllingestykkerne flade, drys dem med salt og peber og steg dem i olien ca. 10 min., til de er gennemstegte.

Rens peberfrugten og skær den i tern. 
Steg den med kyllingen de sidste 5 min. 
Bland chilisovs og soja og vend pastaen med det grønne heri.


Skær kyllingen i strimler og vend dem med peberfrugt og peanuts. 
Drys med skiver af forårsløg. 
Pynt med korianderblade.

lørdag den 18. juli 2015

Salat med kylling og lune ostebidder

Her i den lækre sommertid, er der ikke noget bedre end en god salat.
Her er især en god en af slagsen.
Salat med krydret kylling, og en lækker ostebid lavet af naanbrød med smeltet ost.
Opskriften er herfra.

Herunder er opskriften som vi har tilrettet den vores smag.

Salat med kylling og lune ostebidder
2 pers.
Tid: 30 min

Ingredienser:
2 kyllingfiletter
Salt
friskkværnet peber
Smør til stegning

1 tyrkisk brød
100 g Karolines Køkken® Pasta- & gratineringsost 30%

1 l kogende vand
2 gulerødder i lange tynde strimler
1 finthakket løg
½ rød peberfrugt i strimler
Iceberg i mindre stykker
2 spsk friskpresset citronsaft

Fremgangsmåde:
Steg kyllingfiletterne i lidt smør på en pande. Krydder godt med salt og peber.
Steg dem til de er gennemstegt, stil dem til side for at køle af, og skær i mindre skriver.

Flæk det tyrkiske brød og læg de 2 stykker med skærefladen opad på en plade med bagepapir. Fordel osten på brødene og bag dem midt i ovnen, til osten er gylden ved 225 grader i 5-10 min.
Skær eller klip de lune brød i mindre bidder.

Kom gulerødder og løg og peberfrugt i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække i ca. 1 min.
Kom grøntsagerne i en sigte og brus dem over med koldt vand. Pres det forsigtigt fri for væde i sigten.

Læg i et stort, fladt fad en bund af salat. Fordel grøntsagerne på og drys med citronsaft.
Kyllingfiletterne kommes på toppen.
Server ostebidderne ved siden af.

Kom evt. dressing på toppen som et finish.

onsdag den 16. april 2014

Pitabrød med krydret kylling

Foråret er godt på vej, det betyder mere varme. 
Inden vi ved af det er det sommer, og det er så varmt, at det eneste man har lyst til, er hurtiglavet, koldt mad.
Vi forbereder os til sommeren, ved at teste en god en af slagsen af.
Pitabrød tager man sjældent fejl af, og så er de fyldt med grøntsager. :)

Opskriften er herfra, men har lavet en del ændringer i tilberedningen.

Manden er ikke vild med, når kødet har siddet på ben (når han ser det), så en hel kylling er udelukket for ham, dog kan han sagtens lide kyllingefileter. 
Derfor brugte vi de neutralmarinerede, skar dem i strimler og så lavede jeg ellers en marinade af de samme ingredienser.
I stedet for hele peberkorn, brugte jeg dog stødt peber.
Opskriften herunder, er tilrettet mine ændringer.

Tid: Ca. 30 min 
2 pers. 

Marinade:
½ chili
Stødt peber
1 løg
1 tsk. salt 
2 spsk olie

På panden:
4 spsk. olie
1 spsk. paprika
1 kyllingefilet
1 dl hønsebouillon

Tilbehør:
2 gulerødder
¼ agurk
2 forårsløg
½ snackpeber 

2 pitabrød
Cremfraichedressing

Kyllingefiletten skæres i mindre strimler, og kommes i en plastikpose. 
Marinaden laves af olie, finthakket chili, stødt peber, løg og salt, og hældes i posen til kyllingen, hvor det ligger og marinere mens det andet tilberedes.
Gulerødder, agurk, forårsløg og snackpeber skæres i stænger og kommes i skåle.

Svits paprikaen i olie i et par minutter, tilsæt derefter kyllingen, få så meget af marinaden med som muligt.
Steg det ca. et minut, og tilsæt derefter 1 dl hønsebouillon.
Lad det koge/simre i 5-8 minutter, til kyllingen ikke er rød mere.
Lun pitabrødene, fyld dem med grønsager og kylling og servér dem med en god cremefraichedressing.

Hæld marinaden af panden sammen med kyllingen, og brug evt til at hælde i pitaen også.

 

lørdag den 8. februar 2014

Banana Waffles

Vi fortsætter med de små snacks. :)
Manden valgte at købe 10 bananer forleden dag, og da Silas er syg, så spiser han ikke så meget.
Det betyder også, at jeg måtte bruge dem før de blev dårlige.
Så det var bare om at tage min "madkasse"-liste fra enden. Min liste med små snacks som kan bruges i madkassen til Silas, men de kan også  bruges som dessert, weekendsnack, eller måske noget til fødselsdagen. :)

I hvert fald, faldt mine øjne på disse vafler med banan i. Det skulle da prøves.
De tager ikke lang tid at bikse sammen, og med en køkkenmaskine, behøver jeg heller ikke at stå og mose bananen. Det er bare i med biskeriset, tilføje ingredienserne i rækkefølgen, og tænde for skidtet. Så ender man ud med en halvtyk dej, som så kommer på vaffeljernet. Det er egentligt ment at disse skal være lidt tykke vafler. Men jeg synes de var fine i den tykkelse de havde i et normalt vaffeljern. 

Ud over der er sunde bananer i, så skal man ikke lade sig snyde af de "usunde" udseende af en vaflen. Denne opskrift indholder ingen sukker! Ud over det, indeholder de også grovmel blandet med hvedemel.
Honning lagde jeg ikke inde med, og det gjorde dem ikke mindre usunde at jeg undlod det.

Så man kan med god samvittighed servere disse, uden at tænke på sukkerindhold og fedt, der er nemlig heller ikke smør i.

At vi så proppede godt med syltetøj på bagefter, det er hvad det er. :) Men det kan man jo lade være med, og servere det topping til man ønsker.

Opskriften er fundet her.

Ingredienser
120 gram hvedemel
60 gram fuldkornshvedemel
1/2 tsk salt
2 tsk bagepulver
1/4 tsk kanel
175 ml mælk
1 stort æg
1 spsk honning
1 spsk vanillie ekstrakt
2 modne bananer

Fremgangsmåde
1. Forvarm vaffeljernet.
2. Bland de tørre ingredienser i en skål 
3. Bland de våde ingredienser i en ande  skål
4. Tilføj langsomt de våde ingredienser med de tørre og bland, det gør ikke noget der er lidt klumper.
(2-4) Hvis du har en køkkenmaskine, hældes de våde ingredienser i først, de tøre ovenpå, og til sidst en banan i mindre stykker (behøver ikke moses), brug piskeriset til at piske det til en fin dej. 
5. Kom lidt smør på vaffeljernet, og tilføj lidt dej. Bag dem nogle minutter alt efter hvad jern man har.
6. Server med den topping man nu ønsker.

 
 
De blev spist godt af Silas, men manden og jeg synes nu også de smagte ganske okay :)

 

torsdag den 19. december 2013

Pasta med parmaskinke og ratatouille

Her er en hurtig, sund ret, til dem der gerne vil have det let men også fyldt med grøntsager.

Jeg er meget positivt overrasket over denne ret. Normalt er jeg ikke til ratatouille, den er nemlig normalt uden kød, og jeg indrømmer gerne, at jeg er en stor kød-elsker.

Men her er en smule parmaskinke på toppen, og lidt parmesan som giver det allersidste til retten.

Vi prøvede en ny tomatsovs til denne ret, normalt bruger vi nemlig coops, men denne gang prøvede vi den der hedder De Cecco Polpa, og ser sådan her ud:


Den er bare SUPER god, så overvejer at købe den fremover.

Denne ret tager under 30 min at lave, men smager som noget der har taget meget længere tid.
Frisk pasta er et must, og grøntsagerne bliver dejligt møre jo længere tid de får lov til at koge i gryden.
Både aubergine og squash forsvinder i retten, og er derfor meget børnevenlig til de børn der normalt sortere grøntsagerne fra.

Vi serverede hvedeflüte til, mums.

Denne ret giver jeg 4 ud af 5 stjerner

Opskriften er fra HER
Jeg har til rettet opskriften lidt efter vores smag herunder.

Pasta med parmaskinke og ratatouille
3 pers.
Tid: 30 min

Ingredienser:
1 pk frisk pasta
1 finthakket løg
4 fed finthakket hvidløg
½ finthakket aubergine
½ finthakket squash 
½ finthakket rød peberfrugt 
½ finthakket gul peberfrugt 
2 spsk. olivenolie 
700ml. tomatsauce 
Salt
Peber
1 pk parmaskinke
100 g parmesan 

Tilbehør:
Flütes

Fremgangsmåde:
Kog pastaen i en stor gryde med letsaltet vand, til den er al dente - med bid i.
Pil løg og hvidløg, og skær løg, hvidløg, aubergine, squash og peberfrugt i fine tern. 
Svits det i en pande med olie ved høj varme i ca. 5 minutter. 
Tilsæt tomatsauce, og smag til med salt og peber.
Anret pastaen på en tallerken med ratatouillen over og parmaskinken øverst.
Server retten med friskrevet parmesan og lune flute til.

Tip:
Brug en kartoffelskræller til at høvle parmesan i tynde flager.



tirsdag den 13. august 2013

Kyllingespyd med nudler og sprøde bønner

Jeg  havde aldrig set dagen, hvor manden synes grønsagerne var det bedste på tallerkenen. Det ikke ment sådan at resten smagte helt vildt dårligt, han synes bare bønnerne var super gode.

Retten her tager under 30 min at lave. 
Vi lavede vores egne kyllingespyd med marinade, som vi da stegte på panden. Så kogte vi nudler, tilsatte kærgårdens nye krydder/hvidløgssmør så de ikke blev så tørre at spise alene.

Bønnerne blev dampet i en gryde med lidt vand, olie, havsalt og rå løg i små skiver.

Denne ret er pænt sund (hvis man ser bort fra smørret i nudlerne og olien ved bønnerne), men sund mad har også en tendens til at fylde mindre, og være lidt mere kedelig. 
Dog synes jeg ikke denne var så slem igen. Kyllingespydene smagte udmærket (manden brød sig ikke om dem), nudlerne var fine, men kunne godt trænge til mere smag. Bønnerne brød jeg mig ikke om, men manden ryddede tallerkenen.

Så der er lidt delte meninger om denne ret, men må ty til at give den 3 ud af 5 stjerner, da jeg spiste mig mæt, og det er et sundt og hurtigt måltid.

Opskriften finder du HER


torsdag den 11. juli 2013

Græsk bondesuppe

I sidste uge arbejdede Thomas sent, så jeg valgte at lave denne ret til Silas og jeg.
Suppen er sund og fyldt med grøntsager, med lidt bacon i for at give det lidt kødsmag. Den er hurtig at tilberede, det meste af tiden bliver brugt på kogning hvor det passer sig selv i gryden. Så længe jeg bruger min nicer dicer, så er tingene hurtigt skået i flotte små stykker.
Jeg glemte dog alt om at komme citronsaft på til sidst, men det gør ikke noget, da suppen smagte udemærket uden.
Jeg synes suppen er ganske udemærket, men ikke noget at holde hænderne over hovedet for. Til gengæld spiste Silas i laaaang tid, som jeg spurgte om han var færdig, ville han have mere. Han endte faktisk med at spise mere end jeg gjorde. :)

Jeg vil give denne suppe 3 ud af 4 stjerner

Opskriften finder du HER


torsdag den 4. juli 2013

Oksespyd med feta, nye kartofler og grøn salat med basilikum

En af de mere simple og sunde retter.
Det tager ikke særligt lang tid at lave, og oksespydene smager rigtigt godt. Dog skal man sørge for at lave dem på en pande med god belægning, ellers kan de godt sætte sig fast i panden, og gå i stykker når man vender dem.
Retten kan blive lidt tør, fordi der ingen sovs er til, men det gør den så bare mere sund. Dog tilføjede vi hvidløgs aioli ved siden af på tallerken til at dyppe kartoflerne lidt i.

Squashene i stænger smagte super, havde ikke mere agurk, men squashene tog fint over. Dertil skar jeg iceberg og tomat til salaten. Lækker olivenolie hældt over med lidt citronsaft, salt og peber og frisk basilikum.

Dette kan sagtens spises på dage hvor der er lidt varmt udenfor, da det minder en lille smule om grillmad.

Denne ret vil jeg give 4 ud af 5 stjerner, man skal lige vende sig til ikke at have en fed sovs ved siden af :)

Opskriften finder du HER

fredag den 22. februar 2013

Urtegårdskylling

Denne ret er ikke ny for os, men kan se jeg ikke har skrevet om den på min blog.
Det er en af de bedre kylling-ris-retter som vi har lavet en del gange efterhånden.
Det er også en meget sund ret, meget fedtfattig, kun brugt lidt olie til at stege i. Ud over det, så er den også proppet med grøntsager.

Retten er lige til at gå til, og tager under 1 time at bikse sammen.
Jeg fortrækker dog, at min kylling ikke er tørstegt, så jeg steger den ikke helt færdig på panden, i stedet steger jeg den 70%, og de sidste 30%, får den i 10 min. til allersidst under låg med alt det andet. Så er den dejlig saftig.

Ud over det, så bruger jeg dobbelt så mange hakkede tomater som opskriften siger. 2 pers. siger ½ dåse, men jeg bruger en hel.

Mht. til krydder af kyllingen, så prøvede jeg for første gang at krydder den i en pose. Dvs. at jeg kom salt, peber og herbes de provence ned i en pose, og så kom jeg filterne ned og og blandede det rundt så det blev godt fordelt. Så lod jeg dem ligge og trække lidt i posen mens jeg skar grøntsagerne. MUMS, de var godt krydrede :)

Denne ret får 4 ud af 5 stjerner

Opskriften finder du HER


torsdag den 13. december 2012

Egyptian Koshari

I går fik vi en lidt anderledes ret. Dette var endnu en vegetarret.
Den anden jeg har lavet var denne HER, og der synes jeg virkelig at savne kødet.
Det er dog ikke tilfældet i denne ret; Den indeholder nemlig rigtigt mange forskellige teksturer, der er både linser, pasta og ris i, samt en tomatsovs og nogle grøntsager.

Jeg fulgte nogle af de andres reviews, og tilføjede lidt spidskommen i tomatsovsen, som jeg blendede med en stavblender sammen med nogle chiliflager.
I et ildfastfad (eller hvad man nu vil serverer i), ligger jeg det i lag, med pasta nederst, et lag tomatsovs, linse og ris- blandingen, og tomatsovs på toppen, afsluttet med skiver af citron til at presse saft ud af.

Retten i sig selv lyder meget tiltalende, selv linser vi ikke er vandt til at spise, kunne vi alle accepterer.
Vi syntes bare den var lidt kedelig, og for Silas og jeg var den for stærk.
Det er lidt synd, fordi der er masser af fibre i, og ikke særligt meget fedt, så kunne være en super sund vegetarret. Men mon ikke vi falder over en ligende som vi godt kan lide :)

Så retten får 3 ud af 5 stjerner, kun fordi det er en god sund ret, den trænger bare til et lille pift. 

Opskriften finder du HER

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...